I vores store genplantningsprojekt i Mawas-området på Borneo, er det lokalbefolkningen, der står for størstedelen af arbejdet. Her kan du møde nogle af dem.
Siden 1997 har Sumadi været med til at plante nye træer i Mawas-området på Borneo. Om foråret samler han stiklinger i regnskoven, planter dem i planteskolen og plejer dem til de vokser op.
Seks måneder senere er det så tid til at plante dem ud i skoven.
“Jeg tænker altid, at vi gør det her for den næste generation. Den primære fordel ved det her arbejde er, at det gør gavn. Og så får alle parter noget ud af arbejdet,” siger han.
Tancoan, som også er en del af projektet, har den samme opfattelse.
“Jeg kan godt lide det her job, fordi vi kan være direkte involverede i genplantningsaktiviteter og deltage i at genoprette ødelagte områder. Skoven skal også være en kilde til liv for vores børn og børnebørn, så vi vil gerne arbejde sammen om at genplante den,” forklarer Tancoan.
Læs mere om vores arbejde i Mawas.
30% af skovområdet er ødelagt
Regnskovs-området Mawas på Borneo er et fredet område på størrelse med Fyn. Før det blev fredet blev store dele af den ældgamle skov ryddet. Det betyder, at 30 % af området nu er ødelagt skov.
Heldigvis arbejder Red Orangutangen og flere af vores partnerorganisationer for at genoprette de ødelagte områder og plante træer, så der i fremtiden kommer ny skov, som orangutanger kan leve i. De nyplantede områder er samtidig med til at beskytte den regnskov, de ligger op ad, som indeholder vigtige naturressourcer for mennesker.
Arbejdet bliver koordineret af vores indonesiske partnerorganisation BOS-Mawas og udført af mennesker fra lokalområdet. Som for eksempel Sumadi og Tancoan.
”Det er meget vigtigt for kontinuiteten i genopretnings-aktiviteterne i området, såsom genplanting, blokering af kanaler og patruljering, at involvere lokalsamfundet som direkte aktører,” forklarer Basman, som er Reforestation Senior Coordinator hos BOS-Mawas.
Støt vores arbejde med at genplante regnskov.
“Menneskers levebrød findes også i skovene”
Arbejdet giver de lokale større forståelse for genplantingsprojektet, en stemme i udførelsen af det og en tilfredsstillende følelse af at gøre en vigtig forskel for skoven og de næste generationer. Samtidig giver projektet de lokale en indtægt, som gør det muligt for dem at fokusere på genplantningsarbejdet, imens projektet står på.
”Det er nødvendigt for de mennesker, som bor i Mawas-området at have alternative bæredygtige indtægter, så de kan blive mindre afhængige af skoven,” siger Basman.
Når økonomien er presset, kan det nemlig virke som eneste løsning at udnytte den skov, man lever nær frem for at passe på den.
Nu sker det helt modsatte:
”Når vi genplanter, kommer der ny skov på den jord, som er blevet ødelagt af brande, så levende væsner kan overleve. Det betyder for eksempel, at de vilde dyr kan finde føde i skoven, og så er menneskers levebrød også i skoven,” forklarer Tancoan.
Læs også: Sådan genskaber vi regnskoven
Håb for, at økosystemerne vil fungere igen
Genplantning af små nye træer er et enormt vigtigt element i at skabe nyt liv i den ødelagte regnskov. Men det kan ikke stå alene. Blokering af menneskeskabte kanaler og patruljering i området er derfor også vigtige opgaver for dem, der deltager i projektet.
Kanalerne gør tørvemosen knastør, fordi de dræner og leder vandet væk fra området, og det både ødelægger de naturlige økosystemer og gør risikoen for brand større. Samtidig betyder den ødelagte tørvemoseskov, at de lokale må døje med flere årlige oversvømmelser, som kan have store konsekvenser. Derfor er det nødvendigt at blokere kanalerne.
Patruljeringen går ud på at holde øje med, om området bliver udsat for ulovlige aktiviteter – for eksempel ulovlig fældning af træerne – og opdage skovbrande tidligt.
”Hvis det her område bliver godt beskyttet gennem genplantningsaktiviteter, kanalblokering og patruljer, vil det give nyt håb for at beskyttelse af tørvemoseskov kan få økosystemernes funktioner til at vende tilbage,” siger projektkoordinatoren Basman.
