I forbindelse med det årlige møde med vores indonesiske partner besøgte Red Orangutangen rehabiliteringscentret Nyaru Menteng på Borneo, hvor danske adoptanters støtte er med til at gøre en forskel for de cirka 400 forældreløse orangutanger, der dagligt får hjælp på centret.
Red Orangutangen er i dag Nyaru Menteng-centrets største donor og har et tæt samarbejde med BOS Foundation, der står for den daglige drift . Sammen giver vi nødstedte orangutanger en ekstra chance, så de en dag kan vende tilbage til livet i regnskoven.
“Det var en fantastisk oplevelse at se det daglige arbejde med at rehabilitere orangutangerne, og erfare hvor trygge og livsglade orangutangerne er – ikke mindst, når de om eftermiddagen kommer hjem fra Skovskolen, og indtager den fælles legeplads” fortæller Red Orangutangens direktør Hanne Gürtler om sit første besøg på Nyaru Menteng, og mindes mødet med de mange personligheder, herunder smukke Cinta.
Orangutangerne gennemgår et ”skoleforløb” på centret
Når centret eller de lokale myndigheder får et tip om en nødstedt orangutang tager et redningshold ud og hjælper den. Hvis det er en unge, bliver den taget med tilbage på centret, hvor den starter i et rehabiliteringsforløb opbygget som et udviklingsforløb med Vuggestue, Skovskole og Ø-universitet.
Du kan læse mere om rehabiliteringsforløbet her >>
Hvis orangutangen er under tre år, når den ankommer til centeret, starter den rehabiliteringsprocessen i Vuggestuen, hvor den får en personlig babysitter tilknyttet. Babysitteren sørger for at give den forældreløse unge omsorg og pleje, så den kan udvikle sig til et sundt og selvstændigt individ, som på sigt kan klare sig selv i regnskoven.
Under besøget på centret fik vi blandt andet mulighed for at se det nye babyhus, som blev indviet i 2017. Babyhuset er for de mindste orangutanger, og huser lige nu 24 forældreløse orangutanger, herunder Topan og Uru, som blev reddet i slutningen af 2017.
Både orangutanger og babysittere er efter sigende meget glade for deres nye hus. De var dog ikke hjemme, da vi kom forbi. Vi mødte dem i stedet i det nærliggende skovområde, hvor de øvede sig i at klatre i træer eller hyggede sig i hængekøjerne med lidt frugt.
”Det var meget rørende at møde gruppen af nyankomne orangutanger. Selv om de har været så meget grumt igennem, virkede de meget trygge i deres nye omgivelser sammen med deres babysittere” fortæller Hanne Gürtler.
Vi besøgte også gruppen af lidt større orangutanger i Vuggestuen, og hilste blandt andet på Hope, som blev reddet i 2016 og navngivet af danskerne i en navngivningskonkurrence i 2017. Hope er i dag den yngste orangutang i vores adoptionsprogram, og du kan følge hende på hendes rejse tilbage til regnskoven ved at adoptere hende her >>
Vi var også en tur ude på Ø-universitetet, hvor orangutangerne som er i sidste fase af rehabiliteringsprogrammet er. Her skal orangutangerne vise, at de kan klare sig mindst et helt år næsten uden menneskelig kontakt, inden de kan erklæres klar til at blive genudsat i regnskoven
”At se dem klatre rundt i træerne på øerne, når man kender til deres tragiske forhistorie, varmer helt ind i hjertet” fortæller Hanne Gürtler.
Ikke alle rehabiliterede orangutanger er blevet genudsat
På grund af den massive rydning af regnskoven på Borneo lykkedes det først for centret i 2012 at sikre et genudsættelsesområde til de rehabiliterede orangutanger. Siden er to regnskovsområder yderligere blevet sikret, og i dag er over 300 rehabiliteret orangutanger blevet genudsat i regnskoven.
Problemerne med at finde egnede genudsættelsesområder betød, at centret i midten af 00’erne desværre var nødt til at flytte flere rehabiliterede hanner fra øerne tilbage til centret. Da de kønsmodne hanner er meget territoriale, kunne de ikke alle sammen være på Ø-universitetet på samme tid uden at skade hinanden, og nogen af dem blev derfor placeret i bure på centret.
Her har Nyaru Mentengs personale passet og plejet dem bedst muligt, men da en han-orangutang kan være op til otte gange stærkere end en voksen mand, har de haft begrænsede muligheder for at tage dem ud af burene. De har i stedet måttet stimulere dem ved hjælp af forskelligt berigelsesmateriale.
