Dayak Wehea-stammen i den indonesiske del af Borneo (Kalimantan) er et af de oprindelige folk, der oplever en stigende marginalisering i takt med, at de mister rettighederne til deres jord. Nu skal et nyt projekt styrke deres kulturelle fællesskab og på den måde stille dem stærkere i kampen for deres rettigheder.

I og omkring Borneos regnskov bor Dayak Wehea-folket. Et oprindeligt folk som i generationer har levet i pagt med naturen og brugt skoven på bæredygtig vis.

Men det ændrer sig i disse år. Den industrielle udvikling og Dayak Wehea-stammens mangel på rettigheder betyder, at deres skovområder bliver overtaget af plantager. Det truer deres traditionelle måde at leve på.

Derfor har Red Orangutangen i samarbejde med vores lokale partnerorganisation BOSF-RHO og seks Dayak-Wehea landsbyer i Øst-Kalimantan opstartet et projekt, der skal styrke stammens kulturelle værdifællesskab.

Håbet er at stille stammen stærkere i kampen for rettighederne til deres jord – både for deres og for regnskovens skyld – og at give dem troen på, at den særlige viden og de traditioner, der binder dem sammen, har stor værdi.

”Uden en kultur, har du ingen identitet. Vi ønsker, at de skal være stolte af at være Dayak Wehea,” siger Aldrianto Priadjati, som leder projektet for BOSF-RHO.

Projektet er tredje fase i et større projekt finansieret af CISU og blev skudt i gang den 1. juli 2019. I den forbindelse var repræsentanter fra Red Orangutangen på projektbesøg i efteråret 2019 og gennemførte sammen med BOSF-RHO en række interviews med beboerne i Dayak Wehea-landsbyerne.

Læs mere om Dayak Wehea-stammen og deres udfordringer her.

Red Orangutangens projektmedarbejder Ditlev Damhus gennemførte i samarbejde med BOSF-RHO en række interviews med beboere i landsbyerne.

Kultur lige fra hjertet

Dayak Wehea-stammen er et af flere hundrede oprindelige folk, der lever i Kalimantan. Gennem mange generationer har stammen holdt fast i ældgamle traditioner, som stadig fungerer som et samlingspunkt for familier og for landsbyerne. Det gælder ikke mindst ris-festen Lom Plai, som hvert år samler beboerne til fejring af høsten.

”Det særlige ved dette projekt er, at det sætter fokus på deres kultur. Det kommer direkte fra deres hjerter. Kultur er ikke noget, mange organisationer arbejder med,” fortæller Aldrianto Priadjati.

Da Red Orangutangens projektmedarbejder Ditlev Damhus besøgte landsbyerne virkede indbyggerne da også enormt glade for, at folk udefra viste interesse for deres kultur:

”De kan tale i timevis om ritualer, sprog, danse og andre af deres kulturelle traditioner. Jeg oplevede generelt stor entusiasme omkring projektet og blev kun bekræftet i, at det giver mening at fokusere på deres kultur,” fortæller Ditlev Damhus.

Projektet kommer til at fejre alt det, som gør Dayak Wehea-stammen unik. Derfor kommer der både til at være dansekonkurrencer, workshops med træning i traditionelt håndværk, og ikke mindst en ordbog, der har til hensigt at hjælpe med at bibevare stammens særegne sprog, der ellers kun overbringes mundtligt.

Udviklingen påvirker både natur og kultur

Dayak Wehea-kulturen er tæt knyttet til naturen. De dyrker jorden, finder mad, materialer til værktøj, håndværk og meget andet i skoven, og der er en grundlæggende respekt og forståelse for den regnskov, de altid har levet side om side med.

Men den moderne verden efterlader ikke meget plads til denne traditionelle måde at leve på.

Den industrielle sektors rivende udvikling har betydet, at skoven bliver overtaget af virksomheder og plantager. Plantagerne kan dyrkes i 25 år – herefter bliver jorden efterladt ufrugtbar.

Frem for at dyrke jorden selv, arbejder mange Dayak Wehea nu på oliepalmeplantagerne. Det holder dem ude af fattigdom, men det er ødelæggende for den natur, som ellers spiller en vigtig rolle i Dayak Wehea-folkets traditionelle kultur.

”De bliver nødt til at tilpasse sig den ekstremt hurtige udvikling, vi ser. Men der er ikke tid til at gennemtænke, om det virkelig er en god idé,” forklarer Aldrianto Priadjati, der mener, at blikket for, hvad der er mest bæredygtigt for stammen og regnskoven på lang sigt er forsvundet:

”Det langsigtede perspektiv var en del af den oprindelige Dayak Wehea-tankegang, men det er ved at gå tabt nu. Vi vil gerne give dem deres egen viden tilbage, og minde dem om, hvem de er. Det handler ikke om at stoppe udviklingen, men om at huske, hvem man er,” siger Aldrianto Priadjati.

Læs mere om vores samarbejde med oprindelige folk her.

Dayak Wehea-stammens landsbyer er i dag omringet af oliepalmeplantager.

Rettigheder til oprindelige folk bevarer regnskoven

Derfor er bevarelsen af kulturen heller ikke kun vigtig som identitetsmarkør. Projektet er et led i den rettighedskamp, som skal få Dayak Wehea-folket ud af marginalisering og bidrage til bevarelsen af regnskoven. Stammen er nemlig ikke anerkendt officielt som oprindeligt folk. Anerkendelse kan få stor betydning for at få rettighederne til den jord, som er helt essentiel for at opretholde deres kultur og traditioner.

Og et stærkere fællesskab og et større offentlig kendskab til oprindelige folk, giver et bedre grundlag for at advokere for anerkendelse.

”Med rettigheder bliver Dayak Wehea-stammens identitet og muligheder styrket, og helt konkret gør det, at de kan modsætte sig industrielle interesser og fortsætte med at forvalte naturen bæredygtigt, som de har gjort igennem tusinder af år. Vi støtter deres rettighedsproces, fordi vi mener, at de har retten til jorden, og det samtidig er en god måde at bevare skoven,” siger Ditlev Damhus fra Red Orangutangen.

Anerkendelse af Dayak Wehea-folket vil derfor være en stor sejr for både mennesker og for natur.