Hver morgen skal orangutangungerne på rehabiliteringscentret Nyaru Menteng i skovskole, hvor de lærer færdigheder, de har brug for, når de en dag kan sættes fri i regnskoven. Turen til skovskolen er altid begivenhedsrig – og så viser den, hvem af de forældreløse orangutanger, der ser sig selv som leder af gruppen.

Yooo! Buah, yooo!,” råber dyrepasserne på Nyaru Menteng rehabiliteringscenteret hver morgen for at få de unge orangutangers opmærksomhed. Kaldet signalerer, at det er tid til morgenfrugt og til at komme i skovskole. Morgenerne er som regel travle og kaotiske, men dyrepasserne nyder orangutangungernes begejstring og energi.

Læs mere om rehabiliteringen her.

Beni kan ikke lide at blive overhalet på vej til skole (Foto: BOSF/Andri)

Frugtkaldet lyder omkring klokken 8 hver morgen, og herefter tager orangutangerne fra gruppe 5 mod skovskolen før alle andre, fordi de har længst til deres ’klasselokale’. Orangutangerne er som regel begejstrede for turen mod skovskolen. Nogle glæder sig til at lege i skovskolens område, mens andre bliver motiveret af den frugt, som dyrepasserne bærer på. For en udefrakommende ligner den daglige tur til skovskolen måske en form for organiseret kaos, men de dedikerede dyrepassere kender deres skovskoleelever godt, og de har altid styr på tingene.

Adopter en orangutang i skovskolen her.

Jelapat da kan var lidt yngre (Foto: BOSF/Indrayana)

Hvis man er med på turen ud til skovskolen, kan man som regel se, hvem i de forskellige grupper, der ser sig selv som ledere. Sidste år elskede Beni for eksempel at lede sin gruppe 5. Han blev dog tit distraheret af frugter og svampe, som han fandt på vejen, og så blev han mopset, hvis dyrepasserne passerede ham med andre orangutanger, mens han spiste. Det var tydeligvis vigtigt for Beni at være foran sin flok, og af og til lod dyrepasserne ham lede gruppen, selvom det betød, at de måtte holde mange pitstops på vejen.

I gruppe 4 var der dog ingen klar leder af gruppen. Til gengæld var der duoen Jelapat og Talaken, som syntes det var sjovt at bære hinanden på ryggen på vej til skovskolen. Ofte måtte de andre unger i gruppe 4 vente på Jelapat, mens han kæmpede sig frem med Talaken som sin rygsæk.

Læs også: Nobri bliver mor til årets første unge født i naturen

I gruppe 3 opførte Otong sig lidt ligesom Beni. Han ville altid gerne lede gruppen og klagede højlydt, hvis en anden orangutang overhælede ham. Lige meget hvor besværligt det end var, var dyrepasserne dog altid tålmodige og klar til at hjælpe og observere orangutangungernes udvikling.

Otong klar med en hjælpende hånd (Foto: BOSF/Andri Kornelius)

Beni er nu i socialiseringsbur, mens han venter på næste stadie i rehabiliteringen: universitetsøerne. Talaken er rykket til gruppe 5 og Otong til gruppe 4.