Når lande skal på ret køl igen ovenpå corona-pandemien, er der oftest fokus på det økonomiske og sociale, mens naturen bliver glemt. Men netop naturbevarelse har stor betydning for at undgå pandemier i fremtiden.
Skovene verden over giver liv i mere end én forstand. De er hjemsted for alverdens arter. De har enorm betydning for klimaet, vandets kredsløb og andre vigtige roller at spille.
Og så er de tæt knyttet til vores sundhed. Det blev tydeligt under coronapandemien, hvor mange eksperter gjorde opmærksom på, hvordan netop menneskets behandling af naturen er at spille hazard med vores eget helbred. Risikoen for overførsler af zoonoser – som i nogle tilfælde kan blive til epidemier og pandemier – bliver nemlig større, når mennesker fælder skovene og kommer i tættere kontakt med skovens dyr.
Læs også: Naturbeskyttelse er det bedste værn mod pandemier
Alligevel er beskyttelse af naturen sjældent med i tankerne i de post-COVID-handlingsplaner, som skal få verdens lande socialt og økonomisk på fode igen.
”Vi har set et øget pres på skovene under pandemien, og det er rigtig vigtigt, at vi får tænkt naturbevarelse ind i forebyggelsen mod nye pandemier og genopbygningen efter COVID-19,” siger Red Orangutangens programleder Marie Sigvardt og tilføjer:
”Pandemier opstår også, fordi vi presser naturen. Derfor har det været vigtigt for os, at det budskab bliver sendt videre til de politikere, som skal jonglere mellem mange forskellige hensyn og interesser i en meget presset tid.”
Lokalbefolkningen er vigtig for skovene
Netop det har Red Orangutangen haft fokus på i flere projekter siden coronapandemiens begyndelse. Blandt andet i et samarbejde med vores partnerorganisation Borneo Nature Foundation (BNF) i nationalparken Sebangau.
Her har man arbejdet for, at indonesiske politikere tænker skoven ind, når de bekæmper coronapandemien – og når de fremover skal mindske risikoen for nye pandemier. Også generelle udviklingsinitiativer skal have fokus på både mennesker og skov, for de to ting er tæt forbundne.
Derfor har inddragelse af lokalbefolkningen i området fyldt ligeså meget i projektet som opråbet til de lokale politikere.
”Lokalbefolkningen kan spille en vigtig rolle i at passe på skovene. Derfor bør de tænkes ind i naturbeskyttelse. Når vi tænker fremadrettet, er det især vigtigt, at børn og unge har en klar miljøforståelse. Det er dem, der er fremtiden, som skal vokse op med eller uden skove,” forklarer Marie Sigvardt.
Læs også: Pandemien har bragt fødevaremangel med sig
Skovbrande gør måske COVID-19-symptomer værre
Gennem projektet har BNF løbende holdt undervisnings-seminarer for lokalbefolkningen – især børn og unge – om miljø, dyr og skov, samt hvordan naturens sundhed hænger sammen med vores. Blandt andet har undervisningen handlet om, hvad det betyder for mennesker, når regnskoven brænder.
”Sebangau består af tørvemoseskov, og når den brænder, er det et stort sundhedsproblem. Disse typer brande indeholder partikler, som gør dem endnu mere sundhedsskadelige end almindelige skovbrande. Når disse brande opstår samtidig med COVID-19, er der derfor en frygt for, at symptomerne bliver endnu værre. Derfor har vi haft et særligt stort fokus på at mindske skovbrande,” forklarer Marie Sigvardt.
Skoven bliver beskyttet
Udover undervisning af lokalbefolkningen og det langsigtede politiske arbejde, har projektet også haft fokus på konkret beskyttelse af skoven her og nu.
Og det har været en stor succes. Allerede før pandemien patruljerede lokale teams i skoven for at holde øje med ulovlige aktiviteter som tømmerhugst eller begyndende skovbrande. Med projektet er den indsats blevet intensiveret. Langt flere patruljer kan nu dække et langt større område.
Støt vores arbejde: Bliv Orangutangpartner
Det var nødvendigt især i begyndelsen af pandemien, hvor det blev rapporteret at tømmerhugsten på Borneo – blandt andet i Sebangau – steg markant.
Mere beskyttelse af skoven inkluderer også flere nye tiltag: For eksempel træning i såkaldt ’smart-patruljering’, som går ud på, at patruljerne registrerer det, de ser i skoven i en app. Selvom der ofte ikke er signal i regnskoven, kan app’en gemmer oplysningerne og uploader dem, når telefonen igen har forbindelse til omverden. Det gør dataopsamlingen lettere, så der bedre kan rapporteres til myndighederne.
Projektet fortsætter i 2022, dog med et større fokus på at genoprette ødelagt tørvemoseskov.
