Orangutanger er kritisk truede – alligevel bliver der fortsat dræbt et stort antal orangutanger hvert år. Det viser et nyt britisk studie. Det arbejde, som Red Orangutangen og flere andre organisationer udfører giver dog håb for fremtiden.
Selvom det både er tabu og kriminelt at dræbe orangutanger, så sker det alligevel i en tredjedel af 79 landsbyer i Kalimantan, Borneo, som er blevet undersøgt i et nyt studie. Det skriver The Guardian.
Forskerne interviewede over 400 landsbyboere, og herigennem fandt de bevis for direkte drab på en orangutang fra minimum én person i 30% af de undersøgte landsbyer.
Et ældre studie har tidligere peget på, at 2000-3000 orangutanger hvert år bliver dræbt. Samtidig er der kun mellem 50-100.000 orangutanger tilbage i naturen.
Drabene har forskellige årsager
Årsagerne til drabene varierer og er komplekse. Det kan skyldes frygt for de vilde dyr, der invaderer haver og marker. Nogle gange bliver orangutangmødre slået ihjel, så ungerne kan blive ofre for handlen med vilde dyr eller underholdningsindustrien. Det sker også, at orangutanger bliver dræbt for kødets skyld eller for at krybskytter kan få fat i deres kropsdele.
Forskerne var nysgerrige på, om orangutangprojekter i nærheden af landsbyerne kunne reducere antallet af drab, men de kunne ikke identificere en sammenhæng. De opfordrer derfor til mere samarbejde mellem landsbyboere og ngo’er for at tackle problemet.
Undervisning af lokalbefolkningen
Red Orangutangen har i mange år haft aktive projekt-samarbejder på Borneo, hvor lokalbefolkningen altid er involveret, ligesom lokaludvikling og miljøundervisning er en vigtig del af projekterne. Det er blandt andet med til at øge respekt og forståelse for orangutangen. Direkte arbejde for at mindske konflikter mellem orangutanger og mennesker er også en del af vores arbejde.
Det drejer sig blandt andet om et projekt i Mawas-området, hvor der skal bygges en 110 kilometer lang vej direkte igennem regnskoven. Dette får store konsekvenser for de mere end 2.500 vilde orangutanger, der lever i Mawas, men takket være dialog, uddannelse og workshops for og med lokalbefolkningen kan konfrontationer mellem dyr og mennesker mindskes og i bedste fald ophøre.
“For alle os, der ufortrødent arbejder på at redde orangutangen, er det selvfølgelig forfærdeligt at læse denne forskning. Vi kender til problematikken, men vi ved også, at et aktivt samarbejde med lokalbefolkningen er helt afgørende for at redde orangutangen og dens regnskovshjem. Derfor er vores programmer en meget vigtig del af organisationens arbejde, og ambitionen er, at denne del skal vokse i de kommende år,” siger Hanne Gürtler, direktør for Red Orangutangen.
