Da projektassistent Stefanie Klint besøgte Borneo for første gang, blev hun dybt fascineret af den smukke natur, den utrolig gæstfrie lokalbefolkning og selvfølgelig orangutangerne. Læs hendes oplevelser fra den smukke ø her.

”Hver dag blev jeg vækket af orangutangkald. Når jeg trak gardinerne fra, var regnskoven lige ude foran mit vindue. Jeg brugte meget tid på bare at se på det.”

Morgenmad med orangutangerne på fristeds-øerne ved Samboja Lestari rehabiliteringscenter

Sådan beskriver Stefanie Klint, projektassistent og studentermedhjælper hos Red Orangutangen, sit besøg på Samboja Lestari Lodge under sin allerførste rejse til Borneo.

Her var hun, sammen med vores programleder, på projektbesøg på flere forskellige lokationer.  Samboja Lestari var den første. Her overnattede hun på lodgen, som ligger i den nye regnskov lige ved rehabiliteringscentret. Tæt ved lodgen ligger der øer, hvor de skadede orangutanger, som ikke kan blive genudsat, bor.

”Jeg gik ned til øerne, hvor jeg kunne se på orangutangerne. Der var selvfølgelig vand imellem orangutangerne og mig, men jeg sad alligevel kun tre meter væk fra dem, imens de spiste morgenmad. Den store han Romeo og en hunorangutang sad på foderplatformen og spiste frugt, mens vi sad og betragtede hinanden. Jeg var helt opslugt af det møde,” fortæller Stefanie.

Støt vores arbejde her.

Karaoke og selfies

Det var dog det eneste glimt af orangutanger, Stefanie fik. Der er nemlig meget på programmet, når vores medarbejdere er på projektbesøg. Hun og vores programleder skulle holde evalueringsmøder med vores lokale partnere, på adskillige feltture og tale med lokalbefolkningen i projektområderne.

Særligt mødet med lokalbefolkningen, gjorde indtryk.

”Jeg var virkelig positivt overrasket over, hvor godt vi blev taget imod. Hvor hjælpsomme alle var. Hvor imødekommende,” siger Stefanie, der blandt andet oplevede at få serveret uendelig mængder snacks til hvert møde, og at en 70-årig kvinde i en landsby sang karaoke for dem.

”Vi besøgte også en folkeskole, der har haft miljøundervisning om skoven og orangutangerne. Alle børnene var meget begejstrede for vores besøg, og et par stykker vovede sig op foran alle for at stille os spørgsmål på engelsk. Bagefter ville alle have kram og tage selfies, så det tog noget tid at komme ud af skolen igen.”

Læs også: Borneo-elefanten er nu vurderet truet

Projekter gør en forskel

Men der var også en alvor, for de projekter som hun var der for at evaluere beror naturligvis på at forbedre regnskovens tilstand og befolkningens levevilkår. Og her oplevede Stefanie, at den forskel projekterne gør, virkelig var tydelig.

”Man kunne se det på alle vores besøg. De lokale var generelt meget positive over for projekterne, som eksempelvis havde givet dem adgang til mere jord, så de bedre kunne brødføde deres familier. På bare få år kan et projekt gøre en konkret forskel, og det var virkelig spændende at opleve direkte,” siger Stefanie.

Hun understreger, at noget af det mest fascinerende for hende var at høre om al den viden, som de lokale allerede havde om for eksempel jordbrug og planters virkning, og at den gensidige læring som opstår i projekterne er helt grundlæggende for deres succes.

Noget andet end et evalueringsark

Flere gange om året rejser medarbejdere fra Red Orangutangen til Borneo for, i tæt samarbejde med BOS Foundation, at evaluere og monitorere projekterne der. I september skal Stefanie med på endnu en arbejds-rejse, hvor hun kan genopleve den helt særlige gnist, der opstår i felten.

”Det var virkelig fedt at se Borneo med egne øjne og at se udfordringerne der. En ting er at læse om dårlig infrastruktur, men når man så kører i en pick-up-truck på regnskovsjord, og det tager timer at komme frem, så giver det en helt anden håndgribelighed. At se projektområderne og møde menneskerne, der kunne fortælle om deres udfordringer, er bare noget andet end at se et projekt udfoldet i et evaluerings-ark,” fortæller Stefanie.

Læs også: Mrs. Resna har ukuelig iværksætterånd trods modstand i livet