Mangler du en hurtig og betydningsfuld gave? Støt genplantningen af orangutangernes regnskovshjem, der blandt andet sikrer og genplanter skov på Borneo. Du modtager et flot gavecertifikat på mail, med beløb og navn på den som du vil give gaven til.

certifikat gavetræ

Bestil og modtag certifikatet ved at udfylde den sikre formular her på siden.
For 100 DKK sørger vi for, at der genplantes fem træer. Støtten dækker indsamling af frø i nærområdet, etablering af lokale landsbyplanteskoler, udplantning i genplantningsområdet og monitorering af træernes vækst. Derudover blokering af dræningskanaler for at øge vandstanden, patruljering i området for at sikre mod skovbrande og ulovlig tømmerhugst, samt træning af lokale i varetagelsen af arbejdet og lobbyarbejde for at sikre områdets fortsatte status som beskyttet.  Dette medvirker til at sikre en høj biodiversitet og modstandsdygtighed, så skoven en dag kan blive hjem for flere vilde orangutanger. Læs mere om Red Orangutangens skovprogram her. 

Udfyld formularen herunder, så sender vi dig et personligt bevis på dit gavetræ. Efterfølgende vil modtageren løbende modtage vores nyhedsbreve med billeder og historier om vores arbejde med regnskoven og de vilde orangutanger. Du bestemmer selv, hvor længe, du vil betale. Du kan også tilmelde dig PBS og betale hver måned, lige så længe du ønsker. Når gaveindbetalingen ikke rækker længere, vil modtageren blive kontaktet med tilbud om at fortsætte støtten.

Red Orangutangen er godkendt som almenvelgørende fond af Skatteministeriet, og som følge af ligningsloven vil donationer, løbende ydelser og gaver til Red Orangutangen betyde fradragsret til giveren. I 2019 udgør det maksimale skattefradrag for privatpersoner 16.300 kr.