Det, der startede som et pilotprojekt for 10 år siden, har i dag vist sig at kunne skabe bæredygtige indtægtskilder og samtidig klare sig uden støtte i en række landsbyer omkring regnskovsområdet Mawas. Det fortæller programleder hos Red Orangutangen, Marie Sigvardt, der netop er kommet hjem fra Borneo.
Køer, grise, gummitræer, fiskedamme og små kiosker.
Det er nogle af de indtægtskilder, som kvinder i landsbyerne omkring Mawas har iværksat med lidt økonomisk starthjælp. De såkaldte låne-sparegrupper, som Red Orangutangen har støttet, har vist sig at være bæredygtige. Det slår programleder, Marie Sigvardt, fast efter sit seneste besøg på Borneo.
– Jeg har aldrig været i tvivl om, at vi har været med til at implementere nogle meget vigtige redskaber i forhold til at hjælpe lokalbefolkningen med at skabe en bæredygtig økonomi. Men jeg kan også konstatere, at grupperne fungerer bedre, end jeg overhovedet havde forestillet mig, fortæller Marie Sigvardt.
De bæredygtige iværksættere er ikke mindst et alternativ til ulovlig minedrift og tømmerhugst, og dermed også til gavn for naturen, regnskoven og truede orangutanger.
Med hjælp fra Danida-midler (CISU) og i samarbejde med den lokale partner, BOS Foundation-Mawas, har Red Orangutangen etableret låne-sparegrupper i fire ud af 62 landsbyer i området. Her fire år efter, at den sidste økonomiske støtte er givet, står det klart, at ordningen er en succes. Men der skal mere til.
– Hvis vi skal skabe et bæredygtigt Mawas, kræver det naturligvis, at vi får endnu flere landsbyer med. Det er faktisk også en proces, der allerede er i fuld gang, og som oven i købet har tiltrukket projektmidler fra flere af BOS Foundation-Mawas’ donorer og partnere rundt om i Europa, siger Marie Sigvardt.
