Forældreløse Alejandra blev reddet i landsbyen Tapen i Central Kalimantan på Borneo. Hun kom til Nyaru Menteng den 22. december 2017.

Da Alejandra blev reddet af Central Kalimantan Natural Resources Conservation Agency (BKSDA) og vores samarbejdspartner BOS Foundation, var hun kun tre måneder gammel. Hun var svag og traumatiseret efter at være blevet holdt som kæledyr. Hun kom straks i karantæne-afsnittet på rehabiliteringscentret Nyaru Menteng, så hun kunne gennemgå grundige helbredundersøgelser og få den støtte, hun havde brug for for at komme sig.

Alejandra var tre måneder gammel, da hun blev reddet

Efter nogle måneder, havde Alejandra fået det bedre og blev en del af vuggestue-gruppen på Nyura Menteng sammen med andre orangutanger på samme alder. Hun blev hurtigt venner med Topan, som er en del af vores adoptionsprogram. De tog svingede lige fra starten og gjorde alting sammen.

Adopter Topan her.

Nu, to år senere, er Alejandra nået skovskole gruppe 3, og hun klarer sig rigtig godt. Hver dag bliver hun mere selvsikker og selvstændig.

Efter skole bruger orangutangerne tit tid på legepladsen. Der leger Alejandra nogle gange med større og ældre orangutanger som Moci, Beni, Madara og Yutris. De har ikke noget imod, at hun vil lege med. Faktisk elsker de allesammen at give Alejandra et kram, og nogle gange konkurrerer de endda om, hvem der kan få lov at kæle med hende.

Alejandra er ret lille af statur, og det er blevet en af hendes mest unikke kendetegn. Det viste sig særligt en aften, hvor dyrepasserne ved sengetid opdagede , at Alejandra var forsvundet. De ledte efter hende overalt på legepladsen og kiggede endda efter hende i skovskolen. Til sidst fandt de ud af, at hun gemte sig i et bildæk på legepladsen! Hendes selvstændighed og lille størrelse gjorde det muligt for hende at smutte helt ubemærket.

Alejandra havde gemt sig i et bildæk

Selvom Alejandra fik en hård start på livet, klarer hun sig nu godt i skovskolen og er godt på vej mod en dag at blive genudsat i naturen. Der er på nuværende tidspunkt omkring 400 forældreløse orangutanger i rehabilitering på Nyura Menteng.

Læs mere om rehabiliteringsprocessen her.