Skovbrande opstår lige nu over alt på Borneo, og forventningen er, at det bliver ved flere måneder frem. Konsekvenserne er store for både mennesker og orangutanger, og derfor er brandpatruljernes arbejde essentielt.
Borneo brænder.
Skove og jord står i flammer, og røgen indkapsler langsomt øen.
Hvert år i tørsæsonen bliver Borneos regnskov ramt af skovbrande, men i år er særlig. Det skyldes vejrfænomenet El Niño, som denne gang er så kraftig, at eksperter forudser, at den vil udvikle sig til en såkaldt Super El Niño. Det forstærker det voldsomme vejr på forskellige måder verden over, men på Borneo betyder det tørke. Voldsom tørke. Derfor skal der utroligt lidt til, før en brand opstår og spreder sig.
I juli måned brændte knap 95.000 hektar i Indonesien – svarende til et område større end Bornholm og Falster tilsammen. Langt det meste på Borneo og Sumatra. Tallene fra august er endnu ikke officielt opgjort, men ngo’en YKAN estimerer, at hele 600.000 hektar brændte i sidste måned.
”Situationen på Borneo er meget alvorlig. Selvom det her sker hvert år, er vi nu i en anden liga. Det vi frygter er, at det udvikler sig til en humanitær krise og samtidig en krise for dyrene i skoven,” siger Marie Sigvardt, direktør for Red Orangutangen, og tilføjer:
”Brandene kan få kæmpe konsekvenser for orangutangerne, som allerede er kritisk truede.”
Hjælp os med at slukke brandene – klik her.
Lokalbefolkningen lever i røgen
Brandene har ødelæggende effekter. Bliver man fanget i flammerne – en reel risiko for især mange dyr i skovene – kan det få en dødelig udgang. Men ilden udleder også voldsomme mængder giftig røg – og det er netop den, der udgør den allerstørste risiko lige nu. Hver dag må man tjekke niveauet for luftforurening.
”På Borneo kan man både se og lugte røgen hele tiden. Det der slår mig gang på gang er, at der er en lokalbefolkning, som lever i det her,” siger Marie Sigvardt, som netop er vendt tilbage fra et besøg på Borneo.
Hvad er El Niño?
El Niño, som på spansk betyder ’drengebarnet’, er et naturligt klimafænomen, hvor havoverfladen i det tropiske Stillehav bliver usædvanligt varm. Det påvirker vejret over store dele af verden, og i Indonesien er konsekvensen voldsom tørke. En super-El Niño bruges om en usædvanligt kraftig El Niño.
El Niño forekommer hvert 2.-7. år, og klimaforandringerne forstærker konsekvenserne af fænomenet.
Selvom livet bliver nødt til at fortsætte for lokalbefolkningen, udgør røgen en voldsom sundhedsrisiko. Nye tal fra Indonesiens sundhedsministerium viser, at antallet af registrerede luftvejssygdomme i de brandramte provinser er mere end fordoblet på godt en uge i begyndelsen af september.
Mens tørtiden og brandene normalt varer et par måneder, forventer man denne gang, at tørken og brandene vil fortsætte helt ind i næste år. Det er en lang periode med en voldsom eksponering for røg.
Læs også: El Niño ulmer – brandkatastrofe truer orangutangernes skove
Orangutanger bliver syge og mister skov
Røgen rammer ikke kun mennesker. Også orangutanger og andre dyr er i stor risiko for lungevejssygdomme. Vores indonesiske partner BOS Foundation har beredskab klar til – i samarbejde med lokale myndigheder – at redde orangutanger fra brande. Det skete for første gang i sidste uge.
Samtidig har BOS en stor opmærksomhed på orangutangerne på rehabiliteringscentrene.
”Brandene kan få katastrofale konsekvenser for arten. Vi risikerer at miste mange orangutanger til flammer og røg og samtidigt vil de, som bliver reddet, måske have kroniske luftvejssygdomme. Når vi mister store skovområder, har det store konsekvenser for orangutangerne, fordi arten er afhængig af store sammenhængende habitater for at kunne bibeholde deres genetiske bæredygtighed”, forklarer Daniel Krejmar Nielsen, som er orangutangspecialist hos Red Orangutangen.
Brandpatruljer har en stor opgave
I månedsvis har vi, vores indonesiske partnere og lokalbefolkningen forberedt os på brandene. Lokale brandpatruljer holder øje med nyligt opståede brande og slukker dem, der opstår – både i områder omkring centrene og i de regnskovsområder, vi arbejder i. De får desuden informationer fra medarbejdere, som bruger satellitdata og droner til at holde øje med potentielle brand-hotspots.
Det gør en konkret forskel, fordi det giver mulighed for, at brandene kan blive opdaget tidligt og slukket.
Men brandene er uforudsigelige. I Mawas, hvor vi i mange år har arbejdet for at genoprette og beskytte tørvemoseskov, er situationen efterhånden kritisk. Drænet tørvejorde brænder let og længe – og tørvebrande bevæger sig under jorden, og er derfor utroligt svære at slukke. Situationen bliver hele tiden monitoreret, og der bliver sat patruljer ind, der hvor brandene truer.
Der er håb. Men vi har brug for hjælp. Støt brandslukningen her.