Ny studie peger på, at de voldsomme regnskyl og jordskred, der ramte Sumatra i slutningen af 2025 kostede hele 58 Tapanuli-orangutanger livet. Det svarer til hele 7 % af artens samlede bestand i naturen og kan få store konsekvenser for dens overlevelse.
Da cyklonen Senyar i november sidste år ramte den indonesiske ø Sumatra, førte det fire dages intens regn og voldsomme jordskred med sig. Forskere og ngo’er frygtede efterfølgende for verdens mest truede menneskeabe, Tapanuli-orangutangen, som man pludselig observerede langt færre af end tidligere.
Nu bekræfter et nyt studie den værste frygt. For selvom det kort efter katastrofen var på tale, at 35 orangutanger kunne være forsvundet, peger de nye tal nu på, at verden har mistet hele 58 Tapanuli-orangutanger. Da den samlede Tapanuli-bestand i forvejen kun var på omkring 800 individer, betyder det, at 7% af alle Tapanuli-orangutanger med ét slag er forsvundet.
”Vi har bidt negle over det her i flere måneder. Det tidlige studie tydede allerede på, at mange orangutanger var døde, og nu viser det sig, at tallet er endnu højere,” siger Daniel Krejmar Nielsen, som er orangutang-specialist hos Red Orangutangen.
Læs også: Status fra et katastroferamt Sumatra – Når skoven bryder sammen, rammer katastrofen
Store konsekvenser for en sårbar art
Tapanuli-orangutangen er verdens mest truede menneskeabe, og én af tre orangutangarter. Den lever kun på Sumatra i Batang Toru-skoven, som er et af de områder, der blev hårdest ramt af katastrofen i november 2025. Her rev voldsomme jordskred store skovområder med sig, og derfor var det forventet, at det også måtte have ramt orangutangerne i området.
Det nye studie tager udgangspunkt i en igangværende optælling, som altså gør, at man mere præcist kan estimere omfanget af orangutang-tab. Disse tab er i sig selv tragiske, men 58 døde orangutanger har også stor betydning for Tapanuli-orangutangen som art.
”Tapanuli-orangutangen findes kun i ét område. Når fordelingen er så snæver, er det så få ting der skal gå galt, før de forvinder helt. Her har vi muligvis mistet 7% af den samlede population, hvilket svarer til seks-syv gange det arten kan håndtere af nedgang på et år – og det er så sket på 4 dage. Det må ikke ske ret mange gange, før det er game over,” siger Daniel Krejmar Nielsen.
Støt vores arbejde for regnskoven på Borneo.
Der er stadig håb
Selvom det er nedslående nyheder, mener Daniel Krejmar Nielsen, at det fortsat er muligt at vende udviklingen for Tapanuli-orangutangen.
”Det er ikke for sent. Man kan for eksempel se på bjerggorillaen (Gorilla beringei ssp.), hvor det lykkedes at øge populationende sidste 20 år. Det handler ikke om, hvorvidt det kan lade sig gøre, men om, hvor meget der skal til for at det lykkes,” siger Daniel Krejmar Nielsen.
Han peger blandt andet på vigtigheden af at involvere lokalbefolkningen i arbejdet og give dem bæredygtige leveveje samt mulighed for at forvalte skovområderne.
Herudover skal der tages midler i brug for at beskytte skovområder, mindske minedrift og effekterne af klimaforandringer. Det er faktorer, der dels gør, at orangutangerne mister deres levesteder, men det øger også risikoen for, at vejrfænomener, som cyklonen Senyar, får ekstreme konsekvenser.
Som der står i det nye studie: “Den krise, som Tapanuli-orangutangen står over for, illustrerer sammenfaldet mellem klimainstabilitet, tab af biodiversitet og sårbarhed og understreger behovet for en koordineret indsats, der matcher truslens omfang.”
Det nye studie er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.