Som en del af et projekt, der skal styrke oprindelige folks kulturelle identitet, blev kvinder inviteret til en workshop i traditionelt håndværk i begyndelsen af året. Her lærte de at anvende det bæredygtige materiale bambus til deres traditionelle håndværk.
Kurve, hatte, figurer, skeder til manchetter og traditionelle genstande til ceremonier. Traditionelt håndværk spiller en vigtig rolle i mange oprindelige folk på Borneos kulturer. Både i hverdagen og i en lang række traditionelle ritualer.
Hver stamme har deres egne unikke design og mønstre, som de bruger, når de fletter kurve, laver træudskæringer eller andre genstande.
Det mest anvendte materiale til arbejdet – rattan – er imidlertid blevet svært at skaffe. Derfor blev der tidligere i år, før coronakrisen ramte Indonesien, afholdt en workshop for kvinder fra Dayak Wehea-stammen i at lave traditionelt håndværk af en anden bæredygtig ressource: nemlig bambus.
Workshoppen var arrangeret af Red Orangutangen og vores indonesiske partner BOSF-RHO som en del af et CISU-støttet projekt. Her arbejder vi sammen med Dayak Wehea-stammen om at sætte fokus på deres traditioner og kultur, så de genfinder stoltheden i deres identitet. Det er et led i arbejdet for, at oprindelige folk får rettighederne til de skovområder de lever i, og for at de bliver støttet i at bevare regnskoven.
Læs også: Stammekultur værktøj i kampen for rettigheder
Rattan er en knap ressource
I Dayak Wehea-kulturen bliver traditionelt håndværk brugt til landbrug, ceremonier og ritualer, og til at handle med. Meget af det bliver flettet (lokalt kaldet emtiem) eller snittet og udskåret i træ (enjeh).
Det mest brugte materiale til at lave dette håndværk er rattan, som er en slags klatrepalme, man finder i regnskoven.
Rattan bliver imidlertid sværere og sværere at opdrive. Det betyder, at kvinderne kun kan producere håndværk på bestemte tider af året – som regel i forbindelse med kulturelle arrangementer. I mellemtiden har befolkningen dog stadig behov for produkterne i dagligdagen. Derfor er bambus blevet udset som et bæredygtigt alternativ. Bambus er let at finde i områderne omkring landsbyerne, men det skal behandles, før det bruges som et materiale til at lave diverse ting af.
Derfor lærte deltagerne på workshoppen blandt andet, hvordan man laver bambus om til materiale, som kan flettes. De lærte også, hvordan man vælger og behandler naturlige farvestoffer, vurderer kvaliteten af forskellige råmaterialer, og hvordan man sælger produkterne efterfølgende.
Samtidig gav workshoppen en mulighed for at dele viden om det traditionelle håndværk. Dayak Wehea-stammen udgør kun seks landsbyer på Borneo, og viden om de unikke mønstre, som kun denne stamme anvender i deres håndværk, er ved at uddø. Det er et vigtigt element i deres kulturelle identitet, og derfor noget der er fokus på i projektet.
Læs mere om Dayak Weha-stammen
Dayak Wehea-kvinder er vant til at multitaske
Deltagerne i workshoppen var alle kvinder fra Dayak Wehea-landsbyer – de fleste, der beskæftiger sig med traditionelt håndværk er nemlig husmødre, som har mange års erfaring i produktion af dette.
Kvinderne var alle meget involverede i læringsprocesserne. Stemningen var livlig – hvilket ikke mindst skyldtes de børn som var kommet sammen med deres mødre – og lyden af latter fyldte rummet. Det er helt naturligt for kvinderne både at skulle agere børnepassere og eksperter i håndværk på én gang.
Til sidst blev kvinderne bedt om at evaluere workshoppen, og de var alle glade for at udvikle deres evner og at arbejde sammen.
Disse workshops skal hjælpe lokalsamfundene med at genfinde stolthed i deres identitet og kultur, bevare deres traditioner, dele deres erfaringer med hinanden og arbejde for at skabe alternative, bæredygtige indkomster.
Oprindelige folk er særligt udsatte i forhold til coronakrisen. Vi samler derfor ind til coronaforsvar i de landsbyer på Borneo, hvor vi arbejder tæt med lokale samfund. Du kan støtte indsamlingen her.
