Et kapløb med tiden: Regnskoven bliver fældet, mens de lokale kæmper for at beholde den

I Rungan-skoven arbejder Red Orangutangen og Borneo Nature Foundation for at udvikle lokalsamfundet og hjælpe oprindelige folk med at få rettighederne til at forvalte skoven. Det foregår i et kapløb med en industriel udvikling, der hurtigt fælder regnskoven. Første fase af projektet var en stor succes, og nu har en ny bevilling sikret, at arbejdet kan fortsætte.

Rungan er et frodigt område i Centralkalimantan, der bliver fodret med livskraft fra den mægtige Rungan-flod. Området er både hjem for mennesker i landsbyerne langs floden og et hav af dyre- og plantearter i den omgivende regnskov. Det estimeres, at der bor omkring 3000 vilde orangutanger i Rungan-skovens trætoppe.

Men det er ikke et beskyttet område, og ligesom op mod 80% af orangutangerne på Borneo, nyder Rungans orangutanger derfor ikke godt af den fredning, som andre områder – f.eks. Mawas – har opnået. Det kan ses. I løbet af de seneste år har den industrielle udvikling været voldsomt stigende. Plantage- og tømmerindustrien fælder regnskoven, så orangutanger mister deres hjem og oprindelige folk deres levebrød.

Til kamp for regnskoven

Det var med det udgangspunkt, at Red Orangutangen og Borneo Nature Foundation (BNF) i begyndelsen af 2018 startede et projekt i landbyerne i Rungan-skoven for at hjælpe de lokale med at beskytte regnskoven. Sammen arbejdede vi dels for at sikre lokalbefolkningens rettigheder til skoven, og dels for at hjælpe dem med at opbygge bæredygtige leveveje.

”Første fase af projektet har skabt rigtig positive resultater for den oprindelige befolkning i Rungan-skovområdet,” siger programleder for Red Orangutangen Marie Sigvardt. Hun har arbejdet tæt med partnerne på Borneo omkring udviklingen af projektet.  Hun tilføjer:

”De lokale er nu langt bedre rustet til at advokere deres sag. Vi har samtidig fået større viden om de aktører og dynamikker, der gør sig gældende i området. Den viden er altafgørende for at sikre regnskoven og støtte de oprindelige folk i deres rettighedsproces.”

Det CISU-støttede projekt afsluttede i slutningen af 2019 sin første fase. En ny bevilling fra CISU har nu gjort det muligt at fortsætte indsatsen frem til slutningen af 2022.

Læs også: Rungan River: Nyt område for Red Orangutangen

Oprindelige folk beskytter regnskoven bedst

Idéen med projektet var oprindeligt at sikre, at området ikke blev overtaget af virksomheder. I stedet var ønsket, at de oprindelige folk fra Dayak Ngaju-stammen skulle have rettighederne til området, som de i mange generationer har forvaltet.

”Rettigheder til skoven er blandt andet vigtige i forhold til at skabe bæredygtige måder at leve på for lokalbefolkningen. Når de har juridiske rettigheder til skoven, kan de bruge den til at fiske, til øko-turisme, agroskovbrug med mere,” forklarer Yuliana Nona, som er koordinator for BNFs lokaludviklingsteam.

Læs mere om Red Orangutanges skovprogram, og hvordan du kan støtte det.

Denne proces er imidlertid lang og bureaukratisk, og samtidig går den industrielle udvikling i området utrolig hurtigt. Hver dag blev træer fældet, og rettighedsprocessen blev et kapløb med tiden. Det stod derfor hurtigt klart, at hvis minedrift, plantager og tømmerhugst ikke skulle nå at overtage Rungan, var det vigtigt at engagere alle aktører i området og arbejde på en overordnet landskabsplan. Den skulle sikre, at de lokales rettigheder til området blev indarbejdet i udviklingsplanerne.

“De lokales stemme er blevet hørt”

Gennem projektperioden har der derfor været afholdt et utal af møder med forskellige ministerier og virksomheder, hvor repræsentanter fra landsbyerne har deltaget og advokeret for deres rettigheder og samtidig fået indblik i regeringens planer for området.

”Der var folk, der ikke kendte til virksomhedskoncessioner (aftaler mellem offentlig myndighed og virksomhed, red.) i deres skovområde, og som nu er informeret om dette,” udtaler Arso Susetyo, som medarbejder i BNFs lokaludviklingsteam. Han tilføjer:

”De lokale er virkelig blevet involveret i projektet og deres stemme er blevet hørt. De ved nu, hvad de har af muligheder og tager ikke bare imod, hvad de kan få, men tager stilling til det,” siger Arso Susetyo.

En af landsbyerne har allerede opnået et ret konkret resultat. De har indgået en aftale med en tømmerkoncession om fortsat at kunne forvalte deres hellige skovområde med sjældne jerntræer, der ligger i koncessionsområdet. Selvom dette er et vigtigt resultat, er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at sikre de oprindelige folk rettigheder til området. Det vil både give økonomisk uafhængighed og bedre leveforhold for beboerne – og en langt mere bæredygtig skov, som orangutangerne kan leve i.

De lokale skal være selvforsynende

Det andet formål med projektet var at skabe nye bæredygtige leveveje og indkomstgenererende aktiviteter for de lokale. Så kan de nemlig overleve i et hurtigt skiftende landskab uden at føle sig tvunget til at deltage i ulovlig tømmerhugst eller arbejde på de plantager, som ødelægger deres skov og gør det sværere at få adgang til vigtige naturressourcer.

Projektet har blandt andet haft stor succes med etableringen af små nyttehaver, som har gjort flere husholdninger selvforsynende med grøntsager. Landsbyerne ligger langt fra markeder, og når de lokale har deres egne haver, behøver de ikke at købe grøntsager fra mellemmænd til en høj pris. Samtidig giver nyttehavernes grøntsager en mere næringsrig kost.

Læs mere om vores samarbejde med lokale folk

Lokaludvikling beskytter de vilde orangutanger

Red Orangutangens projekter, som skal bevare regnskoven og de vilde orangutangbestande, har stort fokus på udvikling af lokalsamfundene. Det er nemlig disse mennesker som bor tæt på regnskoven, der passer bedst på den – når de altså har mulighed for det. Dette er medarbejderne hos BNF enige i:

”Det er vigtigt at arbejde med landsbyer i områder nær orangutanger. Det er vigtigt at give de lokale alternativer til at illegal skovfældning, så de kan være en del af løsningen og beskytte skoven. Hvis de ikke har et alternativ, er det svært,” forklarer Yuliana Nona.

Arso Susetyo tilføjer:

”Mange af de lokale kender ikke til vigtigheden af at bevare orangutangen, så derfor er det nødvendigt at skabe oplysning omkring dette. Samtidig skal de lokale involveres i arbejdet med bevarelse af skoven med den viden, at dette samtidig vil øge deres egen levestandard.”

Første fase af projektet blev afsluttet ved årsskiftet. Stor tak til de involverede landsbyer i Rungan, ministerier, virksomheder og ikke mindst vores lokale partner BNF og CISU for at muliggøre at dette vigtige projekt kan gennemføres. Med den nye bevilling fra CISU glæder vi os til at kunne fortsætte indsatsen i samarbejde med BNF.