Feltpraktik i Indonesien på Borneo
Er du interesseret i bevarelse af tropiske skove, bæredygtighed, samfundsengagement og FN's Verdensmål (SDG'erne)?
Red Orangutangen og Borneo Orangutan Survival Foundation (BOSF) søger 10 motiverede studerende til et internationalt praktikophold i Indonesien på Borneo mellem august og december 2026.
Programmet kombinerer faglig og teoretisk forståelse med 6–8 ugers praktisk feltarbejde i Indonesien, hvor du som studerende får praktisk erfaring med lokal tørvemose- og tropisk skovbevarelse i et interkulturelt miljø.
Om praktikopholdet
Denne praktik giver studerende en unik mulighed for at få praktisk erfaring med:
- Lokal naturressourceforvaltning i tørvemose- og tropiske skove
- Praktiske færdigheder i skovmonitorering
- Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'er) i praksis
Som studerende skal du arbejde sammen med BOSF og lokalsamfund Øst Kalimantan eller Central Kalimantan.
Praktikforløbet
Fase 1 – Forberedelse (august 2026)
Før afrejse vil studerende deltage i et forberedelsesforløb der omfatter:
- Introduktion til SDG'erne og samfundsbaseret tørvemoseskovbevarelse
- Interkulturel kommunikation og etiske feltpraksisser
- Sundhed, sikkerhed og risikoberedskab
Fase 2 – Praktikophold i felten i Indonesien (september–november 2026)
Praktikopholdet varer 6–8 uger og omfatter:
- Introduktion til BOSF's bevaringsarbejde og projekter med lokale samfund
- Træning i monitoreringsværktøjer og skovovervågningsapplikationer
- Deltagelse i feltbesøg, patruljer og overvågningsaktiviteter
- Medvirke til planlægning og afholdelse af workshops og træningsforløb.
- Dokumentation- og kommunikationsaktiviteter
- Refleksionsmøder og rapportering relateret til SDG'erne
- Udvikling af casestudier og praktikrapporter
Under opholdet vil du som studerende arbejde tæt sammen med lokale medarbejdere og lokalsamfund, samtidig med at du får indsigt i virkelige udfordringer og løsninger for naturbevarelse.
Fase 3 – Rapportering og formidling (november–december 2026)
Efter hjemkomsten forventes:
- Indsendelse af en praktikrapport
- Holde gruppepræsentation af en case for andre studerende
Formidling i Danmark (februar og maj 2027)
- Holde gruppepræsentation af case for gymnasieelever
- Deltage i offentligt seminar/foredrag sammen med Red Orangutangen og BOSF
Praktisk information
- Antal deltagere: 10 studerende
- Samlet praktikperiode: august–november/december 2026 samt kommunikationsaktiviteter, der finder sted efter praktikopholdet slutter.
- Praktikopholdsvarighed: 6–8 uger
- Beliggenhed: Central- og Østkalimantan, Indonesien (Borneo)
- Værter: Red Orangutangen (Danmark) og Borneo Orangutan Survival Foundation (Indonesien)
Hvem kan ansøge?
Praktikken er relevant for studerende med interesse i:
- Miljø- og naturressourceforvaltning
- Skovbrug og naturbeskyttelse
- Bæredygtig udvikling og SDG'erne
- Antropologi, geografi eller udviklingsstudier
- Bæredygtig lokalforankret udvikling
Ansøgere fra Københavns Universitet eller tilknytning dertil vil blive prioriteret, men vi er åbne for andre profiler med relevant erfaring eller motivation.
Ansøgning & Kontakt
Send din motivation samt cv til ak@savetheorangutan.org mærk emnefeltet ” Internship application – DIT NAVN”
For spørgsmål kontakt venligst programleder hos Red Orangutangen Arafa Khatib – ak@savetheorangutan.org
Ansøgningsfrist: 1/6/2026
For studerende
Er du studerende, og har du en idé til et projekt eller samarbejde, er du velkommen til at kontakte os med henblik på en praktikplads.
Skriv til Elisabeth Moltke - em@savetheorangutan.org