Frihed er en basal rettighed, som de fleste af os tager for givet. Men, for 30-årige Romeo, og andre orangutanger som ham, er frihed noget, de ikke har oplevet i mange år. De er blevet reddet og ofte påbegyndt en rehabilitering, men af forskellige årsager lever de nu i bur på rehabiliteringscentrene. Det skal ændres nu, og med #OrangutanFreedom starter Red Orangutangen en særindsamling, der skal fremskynde processen for de sidste hanner i bur.

Romeo har fået sin frihed

Romeo har levet indespærret hele sit liv. De tidligste år tilbragte han i en zoologisk have i Taiwan, hvor han var hovedattraktionen. Her sad han i et lille bur uden mulighed for at bevæge sig frit. Da han var seks år blev han hentet hjem til Indonesien og BOS Foundation.

På Samboja Lestari centret var det meningen at han skulle indgå i rehabiliteringsprogrammet, men skæbnen ville det anderledes og lagde endnu en forhindring på Romeos vej mod friheden.

Da han ankom i 1993, blev han testet positiv for Hepatitis B og måtte adskilles fra de andre orangutanger på grund af smittefare. Så, i stedet for at slutte sig til de andre orangutangunger i skovskolen, måtte Romeo flytte i isolation. Ny medicinsk forskning har dog efterfølgende påvist, at den type Hepatitis B, der findes i orangutanger, forekommer helt naturligt blandt vilde orangutanger, og at den ikke er farlig for dem. For Romeo betyder det, at han nu kan socialisere med andre orangutanger, og måske en dag blive genudsat i vild regnskov.

I første omgang har han fået et fristed på en af centrets små øer (ca. 2 hektarer = 4 fodboldbaner). Her lever han, for første gang i sit liv, i frihed og sammen med andre orangutanger. To hunorangutanger er nemlig også flyttet ind på øen. Tiden vil vise, om han er i stand til at tilegne sig de færdigheder, han har behov for, hvis han skal leve som vild orangutang i regnskoven en dag.

slip hannerne fri
Burene har været en nødvendighed - men nu skal de slippes fri på regnskovsøer, der minder om deres naturlige hjem.

Vi fortsætter med #OrangutanFreedom

BOS Foundation har en vision om at deres rehabiliteringscentre skal være helt uden bure. På organisationens andet center, Nyaru Menteng, sidder mere end 40 orangutanger i dag i bur – enten på grund af sygdom eller handicaps, eller fordi de ikke har tilegnet sig tilstrækkelige færdigheder til at klare sig selv i regnskoven, og er blevet for store til at håndtere sikkert. Mange af dem har siddet der i 10-15 år.

De skal have et værdigt liv. De skal ud af burene, og deres evner til at klare sig selv i regnskoven skal testes i naturlige men sikre omgivelser. Dem, der viser, at de har færdighederne, skal genudsættes permanent. Og resten skal sikres et permanent fristed i naturlige omgivelser uden bure.

Det er et stort projekt, som vi igangsætter nu. I første omgang handler det om at få sikret cirka 15 hektar jord (svarende til arealet på ca. 30 fodboldbaner) til første fase af projektet. Her skal der skabes et fristed for de første af disse orangutanger.

Et område skal graves ud og forberedes, og der skal anlægges en kunstig sø med mindre øer, der skal rumme de første 5-10 hanner, der får deres frihed i regnskovslignende miljøer - ligesom Romeo.

De prægtige hanner skal være fri
De prægtige hanner fortjener deres frihed. Støt og hjælp os med at komme i gang.

Du kan være med i #OrangutanFreedom

Det koster cirka 165.000 kroner at få sikret det 15 hektar store område til BOS Foundation. Du kan være med til at sikre disse prægtige skabninger en værdig tilværelse ved at donere til de 15 hektar land, der skal blive det første fristed for hannerne i bur på Nyaru Menteng.

Donér til fristedet på en af følgende måder:

SMS ”hjem fristed” til 1414 og donér 100 kroner til projektet, eller benyt MobilePay med et valgfrit beløb til 53018 – skriv ”fristed” i meddelelsen.

Du kan også donere et valgfrit beløb via nedenstående formular:

loading gif

Vi håber snart at kunne komme med mere info om hannernes videre skæbne.

Tusind tak for din hjælp! #OrangutanFreedom