Om orangutanger

Med sin særlige røde pels genkender de fleste orangutangen. Men vidste du også, at orangutangen er verdens største trælevende pattedyr, at den kan bruge redskaber, og at den sover i en rede om natten? Her kan du finde information om orangutangen og dens levevis.

 
 

Den røde menneskeabe >

Orangutangen deler 97% DNA med mennesket, og der findes flere forskellige underarter. 

Orangutangernes levevis >

Orangutangen finder sin føde i træerne, lever mest alene og kan bruge redskaber. 

Hannen >

Orangutanhannen kan udstøde et langt parringskald, og de populære hanner har store kindvalker.

Hunner og unger >

Hunnen og dens unge bliver sammen til ungen er omkring otte år gammel.

Orangutangens levested >

Orangutangen lever i den lavtliggende regnskov på øerne Sumatra og Borneo. 

Trusler mod orangutangen >

Rydning af regnskoven og jagten på guld og hurtig profit truer den vilde orangutangs overlevelse.


  1. Fakta om orangutangerne:

Levesteder: Orangutangen lever kun på Sumatra og Borneo, og er den eneste store menneskeabe, der lever udenfor Afrika.

Population: Seneste estimat fra 2017 siger 104.000 – det forventes dog at være faldet til 47.000 inden 2025.

Reproduktion: Orangutangen er det pattedyr i verden med længst tid mellem fødsler – mellem 6 og 8 år går der, inden hunnen bliver gravid igen. Dertil kommer, at ungen også er afhængig af moren i op til 6-8 år.

Alder: En vild orangutang kan blive op til 45 år, men i fangenskab helt op til 60 år.

DNA: En orangutang er et af menneskets nærmeste slægtningen og har 97% af den samme DNA som mennesket.

Afskovning: Der dør ca. 3.000 orangutanger årligt som følge af afskovningen i Indonesien

Illegal handel: Mellem 200 og 500 orangutanger bliver hvert år handlet på det illegale marked, hvor de er populære som kæledyr og i underholdningsindustrien.