En landsbyboer fandt lille Onyer alene ved en guldmine på Borneo, da han kun var 10 måneder gammel.
Manden var på vej hjem fra arbejde, da han fik øje på den lille orangutangunge, som sad helt alene på jorden – uden sin mor. Han tog Onyer med hjem, men efter nogle uger indså han, at han ikke kunne tage sig ordentligt af den, og han traf den rigtige beslutning at overgive Onyer til de lokale myndigheder.
Idag er Onyer på rehabiliteringscenteret Nyaru Menteng, hvor han går i skovskole sammen med andre unge orangutanger. I starten var han utryg og græd ofte om natten, bange for at blive forladt igen. Men med tiden følte sig tryg hos sine dyrepassere og har nu udviklet sig til at være en fræk lille orangutang, der elsker at klatre, lege på gynger og beundre sig selv i kameraet. Han er nysgerrig, elsker mad – og er især vild med rambutan. Faktisk så vild, at han nogle gange prøver at stjæle dem fra sine venner!
Onyer har en stærk personlighed og søger ofte tryghed hos de dyrepassere, han stoler på. Han har stadig meget at lære, men tager han det én dag ad gangen, vil han en dag kunne vende tilbage til regnskoven som en vild og fri orangutang.
Her kan du se, hvordan en redning som Onyer's kan foregår, når BOSF har fået melding om en orangutang-'hitteunge'.
(Vi beklager, at videoen starter lidt 'grumset' - det retter sig efter kort tid!)
Vil du være med til at give ONYER en ny chance i livet? Ved at adoptere ham støtter du hans vej tilbage til den vilde natur.
Hvad får du, når du adopterer Onyer?
Når du adopterer Onyer, modtager du et personligt adoptionsbevis og hans baggrundshistorie på mail.
Fire gange om året får du opdateringer om Onyers liv og udvikling. Her får du et unikt indblik i hans rejse tilbage mod et frit liv i regnskoven – fra vigtige milepæle til de små hverdagsøjeblikke. Du kan følge, hvordan han udvikler sig, tilpasser sig og overvinder både udfordringer og succeser på vejen mod frihed.
I august modtager du en særlig videohilsen fra Onyer.
Sidst, men ikke mindst, får du også vores nyhedsbrev med historier fra vores arbejde på Borneo, indblik i naturbevarelse og de seneste nyheder om orangutangerne og deres levesteder.
Du kan til enhver tid framelde dig adoptionen.



FAKTA OM ONYER
Køn: Han
Center: Nyaru Menteng
Ankom til centeret: Februar 2021
Alder ved ankomst: 10 måneder
Hvad går din støtte til, når du adopterer?
Alle orangutangerne på centrene.
Din adoption er symbolsk, hvilket vil sige, at du ikke blot hjælper Onyer, men også alle de andre orangutanger på rehabiliteringscentrene på Borneo.
Redning af forældreløse orangutanger.
Du bidrager til arbejdet på Borneo med at redde, rehabilitere og genudsætte forældreløse orangutanger og sikre regnskov, som de kan vende tilbage til.
Forebyggelse gennem oplysning.
Du bidrager til oplysningsarbejdet for at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder og arbejdet for at eliminere truslerne mod orangutangen.