Videomøder med børn fra Borneo
og rap-workshop med MC Caffe
BioRap består af to temadage med videoer og opgaver. Når eleverne har gennemført temadagene står de tilbage med deres helt egen klima-rap!
Temadag 1 har fokus på temaet klima- og biodiversitets-krise fortalt af børn og Sebastian Klein. Videomødet med børn fra den indonesiske ø Borneo som fortællere har til formål at vække elevernes nysgerrighed og give aha-oplevelser om mennesker, det lever naturnært på en helt anden måde. Meningen er ikke dybdeviden. I stedet vil vi gerne bringe natur og biodiversitet fra en anden verden i børnehøjde – som et afsæt for de danske elever at reflektere over eget ståsted og motivere til handling.
På temadag 2 er der dømt rap-workshop, hvor nye indtryk bliver bearbejdet kreativt under video-ledelse af den erfarne freestyle rapper MC Caffe til musik af Chief 1. Nu skal eleverne skrive en rap om deres holdninger, bekymringer og nye indtryk, de har fået i løbet af den første dag.
Rigtig god fornøjelse!
Rejs Dig Op - børnenes We Are The World
Videoer og undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med det nu afsluttede BioRap projekt, hvor over 30 sjetteklassers rap deltog i en national rap-konkurrence. Red Orangutangen udvalgte tre finaleklasser, som fik besøg af MC Caffe til rap workshop på skolen.
Vinderen blev i sidste ende 6. C fra Mårslet Skole, som med hittet 'Rejs Dig Op' fik en dag i professionelt lydstudie med den erfarne MGP musikproducer Søren Michelsen.
Spørgsmål?
Kontakt
Jens Kjær Larsen
jkl@savetheorangutan.org