Red Orangutangen arbejder sammen med oprindelige folk på Borneo for at give dem bedre leveforhold og rettigheder, der også vil beskytte regnskoven. En del af den kamp handler om identitet og kultur. Mød Febby fra Dayak Wehea-stammen, som ærer sin kultur gennem danse.
Febby fremviser en vifte, som består af smukke fuglefjer. Den er en vigtig rekvisit, når hun deltager i lokale dansekonkurrencer.
”Jeg laver mine kostumer med hjælp fra venner og familie. Det tog os fem dage at lave mit kostume af fjer fra næsehornsfuglen, som vandt førstepræmien ved årets modeshow.”
Næsehornsfuglen er hellig for oprindelige folk på Borneo og agerer ofte inspiration til traditionelle kostumer og rekvisitter, som Dayak Wehea-folket bruger til deres danse.
17-årige Febby er en del af Dayak Wehea-stammen. Et oprindeligt folk som lever i Østkalimantan på Borneo.
“Jeg frygter, at kulturen forsvinder”
Dayak Wehea er et af de oprindelige folk, som Red Orangutangen og vores partnere arbejder sammen med for at hjælpe dem på den snørklede vej mod at blive anerkendt som oprindeligt folk og sidenhen få de juridiske rettigheder til de skovområder, de som folk har beboet i mange generationer.
Det CISU-støttede projekt, som Red Orangutangen og BOSF-RHO netop nu kører sammen med Dayak Wehea-folket handler dog ikke kun om klassisk politisk arbejde. Projektet fokuserer nemlig på at fremhæve den unikke Dayak Wehea-kultur, som kommer under stigende pres i takt med, at folket mister adgangen til deres skovområder og flere må tage job på plantagerne. Kulturen er nemlig tæt knyttet til naturen.
Med projektet er håbet, at Dayak Wehea vinder samhørighed og selvtillid tilbage og tror på, at deres kultur har noget særligt at byde ind med. Samtidig skal et større offentligt kendskab til stammen bane vejen for at blive anerkendt som oprindeligt folk.
“Jeg frygter, at Dayak Wehea-kulturen forsvinder i fremtiden, fordi ungdommen mest går op i trends fra udlandet, som for eksempel K-pop, og det kan få vores kulturelle identitet til at løbe ud i sandet,” forklarer Febby.
”Dayak Wehea-kulturen er vigtig, fordi den er givet videre fra vores forfædre gennem mange generationer, og den har eksisteret længe før os. Vi bliver nødt til at give Dayak Wehea-kulturen videre til de næste generationer, så traditionerne vil eksistere langt ud i fremtiden.”
Går ikke glip af traditionelle begivenheder
Derfor gør Febby selv en indsats for, at hendes kulturarv ikke forsvinder. Det gør hun ved at holde fast ved traditioner og især at udøve sin store passion: Danse de traditionelle danse, som Dayak Wehea er kendt for.
Hun begyndte at danse, da hun var 4 år og ved adskillige lejligheder havde set fascineret til, mens hendes mor dansede Dayak Wehea-dansene.
“Jeg deltager altid i dansekonkurrencer. Jeg har også været med til adskillige modeshows i Muara Wahau som repræsentant for min skole, og jeg vandt på et tidspunkt andenpladsen,” siger hun stolt.
Dansene bliver ofte danset til traditionelle ceremonier, som f.eks. rishøstceremonien lom plai.
”Jeg elsker at danse traditionelle Dayak Wehea-danse ved ceremonier, arrangementer og som del af ritualer. Jeg vil ikke gå glip af et eneste af disse arrangementer, og jeg beder endda mine lærere om tilladelse til at forlade undervisningen for at gå til kulturelle begivenheder,” siger Febby.
Hun mener, det er helt i orden at lære nye mere moderne danse, men det må ikke betyde, at de danse, der er bundet til den kulturelle identitet skal lægges i graven. De skal sam-eksistere.
Læs også: Rettigheder til jord – et centralt element i naturbevarelse
Dansene fortæller om næsehornfuglen
Mange af dansene udtrykker taknemmelighed for høsten og for naturen. Ligesom dragterne er inspireret af næsehornsfuglen, er også mange af bevægelserne imitationer af den langnæbede fugl.
“Traditionelle danse kan fortælle historier gennem bevægelser. Disse historier kan være romantiske fortællinger om næsehornsfuglen, om at plante ris, eller stammens hverdagsliv. Solo-dansene fortæller måske om, hvordan næsehornsfuglen er trist, når den leder efter en mage. Pardansene imiterer næsehornsfuglens romance. Næsehornsfuglen er et symbol på Dayak Wehea-stammens identitet,” forklarer Febby.
Det er denne identitet, som Febby ønsker at værne om. Den skal styrke sammenholdet, beskytte naturen, og give stammen det, de endnu ikke har: officiel anerkendelse af, at deres kultur eksisterer, og at de er et oprindeligt folk.
Læs også: Borneos oprindelige folk fejrede deres kultur med dans og modeshow
Arbejdet for at bevare regnskoven, hvor orangutangen bor, sker i tæt samarbejde med lokalbefolkningen – heriblandt oprindelige folk. Oprindelige folk er ofte knyttet til naturen gennem deres traditioner, kultur og levevis, og mange undersøgelser har vist, at naturen bevares bedst, når oprindelige folk har rettighederne til den. Forskning peger også på, at der ofte er sammenfald mellem en høj kulturel diversitet og høj biologisk mangfoldighed.
