I forbindelse med klimatopmødet COP26 har over 100 lande indgået en frivillig aftale om at stoppe afskovning og genoprette ødelagt skov. Aftalen blev præsenteret i går til et event om skov og arealanvendelse.
Rydningen af verdens skove skal være slut i 2030. Det har over 100 lande – hvis areal i alt dækker over 85% af verdens skove – netop skrevet under på til et event om skov og arealanvendelse under klimatopmødet COP26.
Skovrydning står for op mod 20% af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Derfor er naturbeskyttelse og genopretning af ødelagt skov et helt oplagt fokus i forhandlingerne om klimaløsninger. På den måde er løsningerne på klimakrisen og biodiversitetskrisen tæt forbundne.
“Klimaforandringer og biodiversitet er to sider af samme mønt. Vi kan ikke håndtere det ødelæggende tab af habitat og arter uden at tackle klimaforandringerne, og vi kan ikke håndtere klimaforandringerne uden at beskytte vores naturlige miljø og respektere de rettigheder, som naturens forvaltere, de oprindelige folk, har,” sagde Boris Johnson i går, da aftalen blev præsenteret.
Læs også: Regnskoven skal være med til at redde klimaet
Indonesien blandt aftaleparterne
Blandt underskriverne på aftalen er Indonesien og Brasilien. Det er lande med enorme regnskovsområder, som i høj grad er under pres. De seneste år er Indonesiens afskovning dog faldet, og ifølge Præsident Joko Widodo vil dette fortsætte:
“Indonesien er velsignet med at være det mest kulstof-rige land i verden, når det gælder store regnskove, mangrove, hav og tørvejorde.
Vi er fast besluttede på at bevare disse kritiske kulstofdræn og vores naturlige kapital til fremtidige generationer,” sagde han i forbindelse med aftalen.
Læs også: Klimatopmødet COP26 skudt i gang
Positivt fokus på skov og oprindelige folk
Hos Red Orangutangen er direktør Hanne Gürtler glad for, at man nu for første gang til et klimatopmøde dedikerer et event specifikt til skov og arealanvendelse.
”Det er et enormt vigtigt signal at sende, at der nu for første gang bliver afholdt et event i forbindelse med klimatopmødet, som italesætter skovenes enorme betydning for klimaet. Man kan kun håbe, at det bliver en fast del af de kommende klimatopmøder,” siger hun.
Flere landes overhoveder – heriblandt USA’s Præsident Joe Biden og Storbritanniens Boris Johnson – holdt taler til gårsdagens event. I talerne var der blandt andet et fokus på at støtte oprindelige folk.
”At betydningen af oprindelige folk og andre skovafhængige samfund bliver nævnt gentagne gange er meget positivt. Indsatser for at beskytte og genoprette skov skal ske i respekt for og samarbejde med de folk, som kender skoven bedst,” siger Hanne Gürtler.
Læs om vores arbejde med oprindelige folk
Detaljerne mangler
Selve aftalen sigter mod at stoppe afskovning, arbejde på at genoprette ødelagt skov, støtte oprindelige folk og rette op på skader forårsaget af skovbrande frem mod 2030. Arbejdet bliver understøttet af i alt 123 milliarder kroner fra statslige og private midler.
For Red Orangutangen er det væsentligt, hvad den konkrete plan er for, hvordan dette skal ske, og at afskovningen i nuværende hast ikke fortsætter frem til 2030.
Kulstofdræn (carbon sink): Systemer, mekanismer eller aktiviteter som absorberer mere CO2 fra atmosfæren end de udleder. Nogle af de største kulstofdræn er skove, jordbunde og havene.
Tørvejord: Våde områder (eksempelvis skovområder), der især består af tykke lag af døde planterester. Det binder enormt meget kulstof, og fungerer derfor som naturlige CO2-lagre. Når mennesker dræner tørvemoser for at bruge dem til beplantning, bliver planteresterne nedbrudt og CO2 bliver frigivet til atmosfæren.
Mangroveskove: Våde tropiske skovområder bestående af planter og træer, der kan vokse i saltvand langs tropiske kyster. Mangroven er vigtig for biodiversitet og kan lagre store mængder kulstof.
