Valentino ankom på Valentinsdag, og det var derfor han fik sit navn. Men der var ikke nogen, der havde regnet med, at han ville leve så lidt op til det, som han gør.

Da BOS Foundation modtog Valentino, var han en lille skrøbelig unge på kun 5-6 måneder. Rehabiliteringscenterets redningshold var blevet tilkaldt til en landsby på den centrale del af Borneo. Her havde en lastbilschauffør spottet en ensom og forladt orangutangunge på en flodbred. Da en orangutang aldrig vil forlade sin unge, så frygter vi, at det værste er sket med hans mor. Derfor tog redningsholdet ham med tilbage til centeret, hvor han efter intens pleje igen fik mod på livet.

Valentino rykkede op i skovskolen til de lidt større orangutanger i 2018. Her er han en rigtig drillepind og han elsker at lege og glemmer ofte sin middagslur, fordi han er optaget af at klatre i de små træer eller hoppe rundt i gyngerne med sine gode venner.

Valentino vokser og udvikler sig
Herunder kan du se en kort video om Valentino og hans historie.

Du kan hjælpe Valentino det sidste stykke vej tilbage til et liv som vild orangutang i beskyttet regnskov ved at adoptere ham.

Hvad får du når du adopterer Valentino?

Når du adopterer Valentino får du med det samme et adoptionsbevis på ham og hele historien om hans liv frem til nu pr. email. Hvis du ønsker det, sender vi også et trykt adoptionsbevis til dig.

Der udover sender vi løbende opdateringer om Valentinos liv og udvikling til dig, så du kan følge hans liv på Nyaru Menteng. Du vil få et indblik i de faser, han skal igennem for blive klar til at leve i regnskoven på egen hånd en dag. Du hører om, hvordan han trives og udvikler sig og hverdagens genvordigheder og successer.

Vi sender opdateringer ud ved månedskiftet januar/februar, månedskiftet april/maj, i august og ved månedskiftet oktober/november. I august er det i form af en 5-10 minutters video.

Du får også et nyhedsbrev, hvor du kan læse om vores arbejde på Borneo og resultaterne heraf. Vi deler også den nyeste viden om orangutangerne og deres levesteder.

Valentino i vuggestuen.
Valentino i vuggestuen.
Kloge Valentino i skovskolen 2018.
Kloge Valentino i skovskolen 2018.
Valentino og legekammerat
Valentino og legekammerat

FAKTA OM VALENTINO

Køn: han
Center: Nyaru Menteng
Ankomst: 14. februar 2015
Alder ved ankomst: 5-6 mdr.

Hvad går din støtte til, når du adopterer?

Alle orangutangerne på centrene.
Din adoption er symbolsk, hvilket vil sige, at du ikke blot hjælper Valentino, men også alle de andre orangutanger på rehabiliteringscentrene på Borneo.

Redning af forældreløse orangutanger. 
Du bidrager til arbejdet på Borneo med at redde, rehabilitere og genudsætte forældreløse orangutanger og sikre regnskov, som de kan vende tilbage til.

Forebyggelse gennem oplysning. 
Du bidrager til oplysningsarbejdet for at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder og arbejdet for at eliminere truslerne mod orangutangen.

MØD

de andre orangutanger

GIV

en adoption i gave