Orangutangen Dilla kom til Nyaru Menteng med store traumer i bagagen. Det har betydet, at hun ikke har udviklet de færdigheder, som orangutanger skal have, og at hun ikke er i stand til at tage sig af sin lille unge Delilah. Nu har begge orangutanger heldigvis startet et nyt kapitel i deres liv.
Selvom alle orangutanger på rehabiliteringscentrene har tragiske baggrundshistorier, er Dillas historie særlig hård.
Da hun blev reddet, var hun omkring 5 år, og hun havde brugt over fire år i fangenskab. Det betød, at hun havde det dårligt både psykisk og fysisk, og dyrlægerne vurderede hurtigt, at hun var blind på det venstre øje.
Når en orangutang er så traumatiseret som Dilla, bliver rehabilitering en stor udfordring. I Dillas tilfælde betød det også, at hun ikke kunne tage sig af sin egen lille unge Delilah. Selvom Nyaru Mentengs medarbejdere forsøgte at skabe kontakt mellem Dilla og den lille unge, afviste Dilla sin datter. Delilah måtte i stedet blive passet af dyrepassere og blev selv en del af rehabiliteringsprogrammet.
Et nyt liv på en regnskovs-ø
Dilla blev flyttet til en universitets-ø, hvor hun tydeligt viste, at hun er en dygtig klatrer. Men det alene er desværre ikke nok. Hun lærte ikke nye færdigheder og glemte også flere af de færdigheder, hun allerede havde lært. Hun prøvede f.eks. ikke selv at finde føde, men spiste primært den supplerende føde, som dyrepasserne gav orangutangerne på øen. Det var også svært for hende at socialisere på passende vis med de andre orangutanger, og hun havde problemer med at konkurrere om føden. Det betød, at hun tabte sig meget og fik orm.
På denne baggrund blev det besluttet, at det ville være det bedste for Dilla at blive flyttet til en fristedsø for raske orangutanger, der ikke har evnerne til at klare sig selv i den vilde natur.
Læs mere om orangutanger, der ikke kan genudsættes.
Her skulle hun ikke konkurrere særlig meget med andre orangutanger, og hun kunne blive støttet mere af dyrepassere samtidig med, at hun ville bo i naturlige omgivelser.
Det lykkedes at sætte Dilla fri på fristedsøen Badak Kecil i sidste uge sammen med orangutangerne Mawas og Jeliva. Her tegner alt til, at hun får et rigtig godt liv.
Delilah har det godt
Dillas unge Delilah viser i dag heldigvis ingen tegn på traumer, selvom hendes mor afviste hende. Hun er nu 2,5 år og har det godt på rehabiliteringscentret Nyaru Menteng. I skovskolens vuggestue er hun den dygtigste af de små orangutanger. Hun er meget aktiv, og hun udviser ingen frygt for skoven. Hver dag klatrer hun i træerne, og hendes rekord er på nuværende tidspunkt en klatretur på over 20 meter op i et træ! Det er ret imponerende for en orangutang i den alder. Hun holder af at sidde i trætoppene, og kommer først ned igen, når dyrepasserne kommer med frugt eller mælk. Hun er også meget social og er venner med alle de andre orangutanger i ’vuggestuen’.
Selvom Delilah kom hårdt fra start, tyder alt på, at hun kommer til at klare sig godt, ligesom hendes mor nu endelig kan leve et godt og trygt liv.
