Red orangutangen har i samarbejde med den engelske organisation OVAID (Orangutan Veterinary AID) indsamlet og sikret en ny X-ray maskine til dyrlægeklinikken på Nyaru Menteng hos vores indonesiske partner BOS Foundation.

X-ray-maskinen skal hjælpe dyrlægerne på Nyaru Menteng med bedre og hurtigere at stille diagnoser på tilskadekomne orangutanger.

Teknikere og dyrlæger i færd med at blive instrueret i den nye X-ray.

Nyt udstyr er installeret og i brug

I oktober ankom den nye maskine til Nyaru Mentengs dyrlægeklinik. Personalet takker mange gange, og fortæller at det vil gøre deres arbejde meget hurtigere og præcist fremover, hvilket især gavner orangutangerne.

X-ray er en undersøgelsesmetode der anvender blød, elektromagnetisk stråling til røntgenfotografering af kroppens indre. Støtten til Nyaru Menteng omfattede også oplæring i brug af systemet. Maskinen – Agfa DX-D40 – kan nu tages i brug.

Tak for støtten – OVAID og Red Orangutangen sammen personale fra BOS – Nyaru Menteng. Og en speciel tak til hovedsponsor Michael Wiggs.

Kærkommen hjælp til klinikken

Klinikken i Nyaru Menteng, som både har dyrlæger og medicinsk administrationspersonale ansat, foretager mere end 150 X-ray procedurer om året. Det nye udstyr foretager digitale scanninger og bringe undersøgelsestiden ned, og det er sikkerhedsmæssigt bedre end det eksisterende udstyr.

X-ray maskinen er nu klar til at tage imod nye orangutanger, der efter redningsaktioner gennemgår dyrlægetjek, behandling og scanning inden de kan påbegynde rehabilitering. X-ray benyttes også ved det grundige helbredstjek inden en eventuel genudsættelse.

Læs flere resultater fra Red Orangutangen her>>