Et facebook opslag reddede Jelapat fra fangenskab. En ansat hos BOS Foundation så opslaget, og i juni 2016 tog Nyaru Mentengs redningsteam afsted for at hente 18 måneder gamle Jelapat.

En lokal landsbybo, der angiveligt havde fundet Jelapat alene i et nedbrændt guldmineområde ved landsbyen Timpah i december 2015, havde holdt ham ulovligt som kæledyr siden. Et facebook opslag med Jelapat, som, iklædt babytøj, sad i et lille 50x50 cm bur, fik BOS Foundation på sporet.

Redningsholdet fandt ham i det lille bur lige ud til landsbyens tæt befærdede hovedgade, og hans åbenhed overfor mennesker viste, at han havde været holdt i fangenskab længe.

På trods af en diæt, der bestod af ris og rester fra familiens aftensmad, var Jelapat ved forholdsvis godt helbred, da han blev reddet. Og, efter den obligatoriske tid i karantæneafsnittet kunne han starte i skovskolen, hvor han straks blev pot og pande med Talaken.

 

Trods fangenskab viser Jelapat alle tegn på at han en dag kan klare sig i den vilde regnskov på egen hånd.
I skovskolen er Jelapat både aktiv, dygtig og utroligt vellidt på grund af hans venlige sind. I videoen nedenfor kan du se lidt af hans dagligdag på Nyaru Menteng.

Du kan hjælpe Jelapat det sidste stykke vej tilbage til et liv som vild orangutang i beskyttet regnskov ved at adoptere ham.

Hvad får du når du adopterer Jelapat?

Når du adopterer Jelapat får du med det samme et adoptionsbevis på ham og hele historien om hans liv frem til nu pr. email. Hvis du ønsker det, sender vi også et trykt adoptionsbevis til dig.

Der udover sender vi løbende opdateringer om Jelapats liv og udvikling til dig, så du kan følge hans liv på Nyaru Menteng. Du vil få et indblik i de faser, han skal igennem for blive klar til at leve i regnskoven på egen hånd en dag. Du hører om, hvordan han trives og udvikler sig og hverdagens genvordigheder og successer.

Vi sender opdateringer ud ved månedskiftet januar/februar, månedskiftet april/maj, i august og ved månedskiftet oktober/november. I august er det i form af en 5-10 minutters video.

Du får også et nyhedsbrev, hvor du kan læse om vores arbejde på Borneo og resultaterne heraf. Vi deler også den nyeste viden om orangutangerne og deres levesteder.

Jelapat blev "udstillet" i et lille bur ved vejen.
Jelapat blev "udstillet" i et lille bur ved vejen.
Jelapat tager en tænkepause
Jelapat tager en tænkepause
Jelapat på legepladsen.
Jelapat på legepladsen.

FAKTA OM JELAPAT

Køn: han
Center: Nyaru Menteng
Ankomst: juni 2016
Alder ved ankomst: 1,5 år

Hvad går din støtte til, når du adopterer?

Alle orangutangerne på centrene.
Din adoption er symbolsk, hvilket vil sige, at du ikke blot hjælper Jelapat, men også alle de andre orangutanger på rehabiliteringscentrene på Borneo.

Redning af forældreløse orangutanger. 
Du bidrager til arbejdet på Borneo med at redde, rehabilitere og genudsætte forældreløse orangutanger og sikre regnskov, som de kan vende tilbage til.

Forebyggelse gennem oplysning. 
Du bidrager til oplysningsarbejdet for at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder og arbejdet for at eliminere truslerne mod orangutangen.

MØD

de andre orangutanger

GIV EN ADOPTION

af Jelapat i gave