Midler, der doneres til Red Orangutangen, går først og fremmest til orangutangerne på rehabiliteringscentret Nyaru Menteng. En del af midlerne går også til beskyttelse af mere end 6.000 vilde orangutanger i Mawas- og Rungan-områderne, og til Red Orangutangens oplysningsarbejde og evaluering af de støttede aktiviteter på Borneo.

En mindre del af de midler, som doneres til Red Orangutangen anvendes til indsamlingsaktiviteter, servicering af organisationens støtter og administration.

 

Sådan blev pengene brugt i 2023

//redorangutangen.dk/app/uploads/2024/08/Skaermbillede-2024-08-12-kl.-14.36.24.png

 

Grafik fra Årsrapport 2023

 

Indsamlede midler
De tre organisationer under Save the Orangutan indsamlede i 2023 i alt 18,9 millioner kroner fra private bidragsydere, virksomheder, fonde og institutionelle donorer.

Heraf blev 17,6 millioner kroner indsamlet i Danmark, 1,1 millioner kroner blev indsamlet i Sverige og 0,2 millioner kroner blev indsamlet i England og Wales.

 

Fordeling af midlerne
Save the Orangutan anvendte i 2023 15,3 millioner kroner til programindsatser, oplysning og engagement, hvilket svarer til 80,8 % af de indsamlede midler i 2023 og 84,7 % af de anvendte midler i 2023.

Der blev overført 9,7 millioner kroner i direkte støtte til vores partnere på Borneo.

Save the Orangutan har i 2023 sammenlagt brugt 2,8 millioner kroner, svarende til 15,3 % af de anvendte midler, til servicering af støtter, administration og indsamlingsaktiviteter.

Udgifterne til administration var i 2023 på 5,5 % af de anvendte midler. Den samlede ikke-bundne egenkapital for organisationerne i Danmark, Sverige og England & Wales blev opskrevet med 0,9 millioner kroner i 2023.

 


Årsregnskaber gennem tiden

Årsregnskab 2023

Årsregnskab 2022

Årsregnskab 2021

Årsregnskab 2020

Årsregnskab 2019

Årsregnskab 2018

Årsregnskab 2017

Årsregnskab 2016

Årsregnskab 2015

Red Orangutangen følger Udenrigsministeriets administrative retningslinjer for anvendelsen af bistandsmidler, som foreskriver at max 7 procent af midlerne må anvendes til administration.

Vores indsamlingsaktiviteter

Vi har en række indsamlingsaktiviteter i Danmark blandt privatpersoner, herunder:

Vi er §8A godkendt af de danske myndigheder til at indsamle midler.

Indsamlingsnævnet er blevet oplyst om vores indsamlingsaktiviteter, og du kan finde vores orientering her.

Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation isobro

Red Orangutangen / Save the Orangutan er medlem af Indsamlingorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO, og vi overholder deres retningslinjer for god indsamlingsetik og lovgivning på området.