Orangutangunge reddet fra smuglere

04-12-2015

Orangutangungen Puspa skulle sælges som kæledyr på det illegale dyremarked i Kuwait. Men han var heldig og blev reddet. I fire måneder har han ventet på at komme hjem, men han har været for afkræftet til rejsen. Den 23. november landede han endeligt på indonesisk jord med hjælp fra Red Orangutangen.

I juli blev den seks måneder gamle orangutangunge Puspa og en anden toårig orangutangunge, Moza, opdaget i Kuwaits lufthavn, hvor de to hunner var blevet smuglet ud af Indonesien til. Heldigvis blev orangutangungerne opdaget, og en grum skæbne som kæledyr eller en rolle i underholdningsbranchen blev forhindret.

- For en udrydningstruet art, er hvert individ vigtigt. Derfor er vi vældigt glade for at vi har reddet denne lille orangutangunge fra et ulykkeligt liv i fangeskab, siger Red Orangutangens Direktør Claus Staunstrup Nilsson.

Den 23. november vendte Puspa hjem

Med hjælp fra Red Orangutangens indonesiske partner, BOS Foundation, blev orangutangungen den 23. november fløjet hjem til Borneo. Red Orangutangen hjalp med transporten, og en dyrlæge, som ledsagede Puspa på den ti timer lange flyvetur til Jakarta. Læs om Mozas redning her >>

Den nu ti måneder gamle orangutangunge var alt for afkræftet til at vende hjem med det samme. Derfor har den i de seneste måneder blevet passet i Kuwaits zoologiske have, hvor den langsomt har fået det bedre, indtil at den altså blev vurderet rask nok til at tage flyveturen hjem igen.

- Når små orangutangunger fjernes fra deres mor og deres hjem (Borneos regnskov), bliver de enormt stresset, og det er desværre ikke alle der overlever sådan en tur, forklarer Claus Staunstrup Nilsson.

Puspa er nu genforenet med Moza i Jakarta, hvor de opholder sig indtil en DNA-prøve viser, hvilken underart af orangutanger de hører til. Derefter vil de komme til et rehabiliteringscenter, hvor de vil blive forberedt på genudsættelse.

Trænes til at vende tilbage til et liv i regnskoven

Over 11.000 danskere støtter gennem Red Orangutangen arbejdet på Nyaru Menteng, verdens største rehabiliteringscenter. Her trænes orangutangunger, som er blever efterladt eller reddet på den ene eller anden måde, til de er klar til at blive genudsat. Hvis træningen går godt, tager det cirka syv år inden de kan genudsættes i Borneos regnskov.

Siden 2012 har Red Orangutangen genudsat 191 orangutanger og vi er pt. I gang med at oplære cirka 500 orangutanger til at kunne klare livet i Borneos regnskov. Hver genudsættelse er vigtig, da 80% af orangutangbestanden er død over de sidste tre årtier og orangutangen er derfor kommet på IUCJ’s liste over udrydningstruede dyrearter.

Læs mere om Red Orangutangens omfattende arbejde med at rehabilitere reddede orangutanger her >>

Et omfattende problem

Desværre er smuglingsforsøg som Puspas ikke enlige svaler. Lignende forsøg opdages regelmæssigt, og det er svært at sætte tal på, hvor mange smuglingsforsøg, der udføres årligt. Den illegale internationale handel med dyr estimeres at omsætte for mellem 50 og 150 milliarder amerikanske dollars (UNEP 2014).

- Desværre ser vi kun toppen af isbjerget, og selvom vi er blevet bedre til at fange smuglerne, har vi stadig travlt med at rykke og redde orangutanger fra en trist skæbne. Heldigvis kan vi, takket være danskernes støtte, bidrage til at redde mange orangutanger og sikre, at orangutangerne kan vende tilbage til Borneos regnskove, hvor de hører hjemme, uddyber Claus Staunstrup Nilsson.

I alt estimerer FN, at cirka 3.000 menneskeaber bliver ulovligt handlet hvert år, og af disse er en stor del orangutanger fra Borneo. De smuglede orangutanger holdes ofte som husdyr eller udnyttes til underholdning.

Vil du hjælpe Red Orangutangen med at redde den udrydningstruede orangutang? Lav en symbolsk adoption af en af de orangutanger vi allerede har reddet. Læs mere her >>



Vidste du at det genudsættelsesprogram Red Orangutangen støtter, er verdens bedste? Siden 2012 har vi genudsat 191 orangutanger og af disse har 92 procent af orangutangerne overlevet omstillingen fra rehabiliseringscentrene til regnskoven.

Læs mere om Red Orangutangens arbejde >>