Eivors minde lever videre i Borneos regnskov

11-05-2016

Gennem hele Eivor Wallins liv bankede hendes hjerte for dyrene og den natur, hvori de lever. Derfor valgte hun også at testamentere en betragtelig sum til Red Orangutangen efter hendes død, og nu lever hendes engagement videre gennem små, nye træer, der spirer frem på Borneo.

I januar 2015 udåndede Eivor Wallin, 87 år gammel. Hun havde på mange måder et stort hjerte og var meget engageret i arbejdet med at bevare naturen og dens indbyggere. Derfor inkluderede hun Red Orangutangen i sit testamente og det var startskuddet til vores regnskovsprogram – SOS Borneo. Hendes hjælp gjorde os i stand til at lancere SOS Borneo programmet, og derfor er vi også glade for, at for hvert træ vi planter udfører hendes ønske om at sikre Borneos regnskov til fremtidige generationer af både orangutanger og mennesker.

Ville gøre en forskel for dyrene

Eivor Wallin stiftede første gang bekendtskab med Red Orangutangens arbejde gennem sin gudsøn, Mikael.  Ligesom hende, er Mikael også dybt engageret i natur og miljø-bevarelse, og han havde adopteret orangutangen Cinta.

”Eivor syntes, at menneskehedens største forbrydelse er den måde hvorpå vi behandler vores dyrevenner. Derfor besluttede hun, at hun ville have en positiv indflydelse på dyrenes levesteder og levevilkår” mindes Mikael Wallin.

Eivors træer bliver et nyt hjem for orangutangerne

Tusindvis af nye træer spirer allerede på Borneo takket være Red Orangutangens regnskovsarbejde og Eivors testamente. Derfor er vi hende dybt taknemmelig for hendes omtanke i testamentet, da det var startskuddet til vores regnskovsprogram og gjorde det muligt at starte med at plante træer allerede i december.

”Det er dejligt at vide, at Eivors træer vokser på Borneo. Det ville have gjort hende meget glad, at hun bidrager til at sikre orangutangernes hjem. Hun har sikkert for sit indre øje set, hvorledes de ville svinge sig rundt i træerne i mange år frem” siger Mikael.

Du kan læse mere om, hvordan vi planter træerne her >>

Hvis du også overvejer at inkludere Red Orangutangen i dit testamente, kan du læse mere om, hvordan du kan gøre det her >>


Vidste du at i løbet af de sidste hundrede år er cirka 50 procent af Borneos regnskov ryddet, og alene i det sidste årti er et regnskovsområde svarende til halvdelen af England blevet ryddet? 

Læs mere om, hvordan du kan hjælpe med at beskytte regnskoven her >>


Vidste du at det genudsættelsesprogram Red Orangutangen støtter, er verdens bedste? Siden 2012 har vi genudsat over 200 orangutanger og 92 procent af orangutangerne, der genudsættes, overlever omstillingen fra rehabiliteringscentrene til regnskoven.

Læs mere om Red Orangutangens arbejde >>