Lille orangutangunge reddet fra skæbne som kæledyr

12-05-2016

I starten af april blev Nyaru Mentengs redningshold tilkaldt, da en person havde set en orangutangunge blive holdt fanget i nabohuset. Da redningsholdet ankom, var den meget afkræftet, men i dag er den i langsom bedring og vil snart være stærk nok til at møde de andre orangutanger i vuggestuen

Lille Mang Sunen prøver her at spise en banan. Videoen er optaget et par uger efter hans ankomst til Nyaru Menteng.

Det er altid hjertegribende, når en lille orangutangunge holdes fanget, da det sjældent fører til et godt resultat. Heldigvis så en opmærksom nabo en tilfangetaget orangutangunge gennem et vindue, hvorefter han straks tilkaldte Nyaru Mentengs redningshold.

Orangutangungen blev holdt fanget i et område, der har været særdeles hårdt ramt af efterårets brande. Når deres regnskovshjem er brændt bliver orangutangerne ofte nødt til at søge føde tættere på de omkringliggende landsbyer og det giver nogle idéer om at holde dem som kæledyr til trods for det er meget skadeligt for dem. Redningsholdet reagerede dog hurtigt, og orangutangungen blev straks transportere til centerets dyreklinik.

Kommer sig stille og roligt

Her fik den et omfattende sundhedstjek, og selvom den var underernæret, havde den heldigvis ingen alvorlige skader. Sundhedstjekket viste også, at det var en han og den var lidt over et år gammel.

Han fik navnet Mang Sunen og han er fortsat under intens overvågning indtil vi er helt sikre på, at den kan klare sig selv og spiser tilstrækkeligt. Orangutangunger kan ofte gå i en form for chok tilstand, når de mister deres mor eller holdes fanget. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden er en babysitter i nærheden, så den kan føle sig tryk igen.

Mang Sunen er imidlertid allerede begyndt at udforske området og spiser regelmæssigt bananer og honning, så heldigvis tyder det på, at han vil klare sig og få en ny chance på verdens største rehabiliteringscenter, indtil han en dag kan genudsættes.

Du kan hjælpe med at give orangutanger som Mang Sunen en ny chance ved at adoptere en orangutangunge. Læs mere her >>



Vidste du at det genudsættelsesprogram Red Orangutangen støtter, er verdens bedste? Siden 2012 har vi genudsat over 200 orangutanger og af disse har 92 procent af orangutangerne overlevet omstillingen fra rehabiliteringscentrene til regnskoven.

Læs mere om Red Orangutangens arbejde >>