Genudsatte orangutanger nyder friheden

17-11-2015

Det går godt for de 19 orangutanger, som i september måned blev genudsat i Borneos regnskov, nærmere bestemt i et skovområdet kaldet Bukit Batikap. Det er en ekstra glædelig nyhed, da der blandt andet er fire orangutangmødre og deres unger blandt de genudsatte.

Via radiosendere og observationer overvåger personalet i Bukit Batikap de genudsatte orangutanger, som blev genudsat i september. De rapporterer nu, at det går godt for dem alle sammen, og at også orangutangmødrene har klaret omstillingen godt.

"Alle mødrene plejer, passer og vejleder ungerne tålmodigt ude i regnskoven. Vi har observeret, at de lærer dem at bygge reder, klatre i træer og lede efter mad," fortæller overvågningsholdet.

Jambi og Jamartin

Jambi og hendes unge Jamartin er blevet observeret højt oppe i trækronerne. Jambi blev meget god til at finde mad under træningen på Nyaru Menteng, og det udnytter hun nu. Overvågningsholdet har set hende nyde sin nye frihed, og hun er god til at finde nye skud og frugter til Jamartin.

Mawar og Mumpuni

Mawar og hendes unge Mumpuni har været svære at iagttage. Hver gang holdet har nærmet sig den lille familie, har den treårige unge højlydt beklaget sig over deres tilstedeværelse med en høj lyd. Derfor har Mawar straks taget ham længere væk fra overvågningsholdet. Det er dog et godt tegn, da det er præcis, hvad en vild orangutang skal gøre!

Meklies og Meklias

Holdet opdagede Meklies og hendes unge Meklias legende oppe i et træ. Først kunne de ikke få øje på Meklies, men hun var selvfølgelig i nærheden af sin unge. Og da først Meklias fik øje på overvågningholdet, søgte den straks hen til moren, i det nærliggende træ.

Sumeh og Sawung

Mor Sumeh har også vist sig at være vældig god til at tilpasse sig livet som mor i Borneos regnskov. De gange hun er blevet observeret, har de set velnæret og sunde ud. Og de opholder sig altid oppe i træerne, præcis som de skal.

Det er fantastisk at høre, at det går godt for vores genudsatte venner! De fire orangutangmødre og deres unger ser ud til at nyde livet i Bukit Batikap, og de bidrager til at skabe en bæredygtig vild bestand. Forhåbentligt får de snart selskab af endnu flere rehabiliterede orangutanger fra Nyaru Menteng!

En stor tak til alle vores støtter. Det er takket være jer, at vores arbejde med at redde og genudsætte orangutanger overhovedet er muligt!

Hvad kan du gøre?

Vil du følge nogle af Nyaru Mentengs orangutanger vej mod friheden? Adopter en orangutang her >>. Eller hvorfor ikke være med til at plante ny regnskov for Borneos udrydningstruede orangutanger? Du kan blive SOS Borneo partner her >>



Vidste du at det genudsættelsesprogram Red Orangutangen støtter, er verdens bedste? Siden 2012 har vi genudsat 191 orangutanger og af disse har 92 procent af orangutangerne overlevet omstillingen fra rehabiliseringscentrene til regnskoven.

Læs mere om Red Orangutangens arbejde >>