Det er knap en måned siden at Alba, verdens eneste albino orangutang, blev genudsat i Bukit Baka Bukit Raya National Park (TNBBBR) i Central Kalimantan, Borneo. Første rapport fra vores partner BOS Foundation fortæller, at det går hende godt.

Baseret på daglig overvågning, der udføres af erfarne monitoreringsfolk, og som ledsages af en dyrlæge fra Nyaru Menteng rehabiliteringscenter, klarer Alba sig godt i skoven.

Siden hendes genudsættelse d.19. december 2018 har et hold observeret Alba regelmæssigt: Hendes bevægelse, generelle helbred, adfærd, fødesøgning og evnen til at bygge rede til både dag og nat.

alba i træ spiser
Observation af Alba i TNBBBR. (BOS Foundation, PRM Team, januar 2019)

God tilbagemelding fra monitoreringsholdet

Alba har været ret aktiv i skoven og har kun sjældent klatret ned til skovbunden, for at finde planteskud. Alle tegn tyder på, at hendes vilde instinkter er veludviklede. Heldigvis har der endnu ikke været behov for at intervenere, supplere eller hjælpe hende på nogen måde.

Dr. Jamartin Sihite, BOS Foundations administrerende direktør, siger:

“Vores første måneds overvågningsdata viser, at Alba er sund og tilpasser sig godt til livet i skovene i Bukit Baka Bukit Raya National Park (TNBBBR). Albas tilpasningsevne er imponerende, men ikke helt overraskende. Vi vurderer, at hun havde 4-5 år i naturen sammen med sin mor, før vi reddede hende fra et liv i fangenskab i en landsby. Det ser ud til, at hun husker det hun lærte af sin mor. Ikke desto mindre vil vi fortsætte med at overvåge hende tæt. Hun bevæger sig godt, spiser godt, bygger rede og socialiserer med andre orangutanger som er genudsat i nationalparken. Hun har også bevæget sig imponerende langt – hele 4 kilometer fra det punkt, hvor hun blev løsladt.”

“Vores daglige monitorering af Alba foregår fra solopgang til solnedgang. En proces, som vi kalder rede-til-rede observationer. Vi planlægger at fortsætte denne proces i de kommende fem måneder, hvilket betyder, at vi derefter vil have data om Albas tilpasningsevne og fremskridt i seks måneder. Efter denne udvidede og intensive overvågningsperiode vil vi fortsætte med at observere hende i henhold til vores standardprotokol for monitorering af andre genudsatte orangutanger. Det betyder, at vi den næste tid kontrollerer hendes radiosignal regelmæssigt og observerer hende med jævne mellemrum.”

Alba observeret sammen med to andre orangutanger genudsat i 2016. (BOS Foundation, PRM Team, januar 2019)

Alba har mødt og socialiseret med andre orangutanger

Som følge af, at størrelsen på det område, hvor Alba blev genudsat, er ca. 128.000 hektar stort, er det meget vanskeligt at overvåge hende i længere perioder. BOS Foundation og nationalparkens personale samarbejder dog om overvågningen, og de er overbeviste om at kunne levere den beskyttelse, hun har brug for. Naturligvis vil den langsigtede, bæredygtige og beskyttelse af nationalparkens dyreliv være nøglen til Albas overlevelse og de mange andre orangutanger, der er blevet genudsat her.

“Albas var i første måned i TNBBBR meget social. Hun blev ofte set med Kika, en 6-årig hun-orangutang, hun blev genudsat med, samt Miri og Winda, som begge er fuld-voksne orangutang-hunner genudsat i 2016. Vi håber, at hun bruger tid sammen med disse erfarne orangutanger, vil lette hendes læring og styrke hendes chancer for langvarig overlevelse i naturen,” uddyber Jamartin Sihite.

Vores partner BOS Foundation vil fortsætte sit arbejde sammen med alle de relevante interessenter, herunder Miljø- og Skovministeriet (KLHK), BKSDA Central Kalimantan, TNBBBR-myndigheden, Central Kalimantan Provincial Government, samt Katingan District Government og lokalsamfund.

Artikel fra december 2018: Baggrund for Alba og Kikas genudsættelse >>