Et nyt studie har undersøgt risikoen for, at en række hvirveldyr er modtagelige for det coronavirus, som forårsager COVID-19 i mennesker. Sumatra-orangutangen bliver udpeget som i højrisiko-gruppen.
Siden corona-krisen ramte Indonesien har Red Orangutangen og vores partnerorganisationer advaret om risikoen for, at orangutanger også kan blive ramt af den smitsomme sygdom COVID-19.
Nu peger ny forskning desværre i samme retning: Sumatra-orangutangen er blandt de dyrearter, som forudsiges at være i meget høj risiko for at kunne blive smittet med coronavirusset SARS-CoV-2, ifølge et nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS. Det skriver DR.
”Studiet bekræfter lige præcis det, vi frygter. Man ved, at orangutanger er følsomme over for de vira og bakterier, som hos mennesker forårsager respiratoriske sygdomme, så vi og vores indonesiske partnere har fra begyndelsen af coronakrisen haft en forventning om, at COVID-19 udgør en risiko for orangutangen,” siger direktør hos Red Orangutangen Hanne Gürtler og tilføjer:
”Sumatra-orangutangen er i forvejen en kritisk truet art, så det er meget alvorligt, når det nu bliver bekræftet, at den er i høj risiko for smitte.”
Forskerne har lavet en model, der kan bruges til at forudse, hvor høj risikoen er for, at forskellige dyrearter er modtagelige for virusset. Udover orangutangen tæller listen bl.a. hvidkindet gibbon, rensdyr og narhval. Hele 40 % af de undersøgte arter, som er modtagelige for virusset, er kategoriseret som truede arter.
Læs også: COVID-19 og den kritisk truede orangutang
Arvemateriale afslører smitterisiko
Forskerne bag studiet har undersøgt 410 forskellige hvirveldyrs arvemateriale, for at finde ud af, om de har det gen, der koder for receptoren ACE2. Man ved nemlig, at det er denne receptor, som coronavirusset bruger til at komme ind i kroppens celler.
Derfor er rationalet, at har en dyreart ACE2-receptorer, er risikoen højere for, at denne art kan blive smittet med det nye coronavirus. Jo flere ACE-2-receptorer, jo større risiko. Forskerne har placeret alle de dyrearter, der indgår i studiet, i risiko-kategorierne ’meget høj’, ’høj’, ’medium’, ’lav’ og ’meget lav’. Alle arter der vurderes som i ’meget høj’ risiko er primater. Heriblandt altså Sumatra-orangutangen, men også næseaben, der lever i regnskoven på Borneo.
Borneo-orangutangen er ikke en del af studiet. Den er dog så tæt beslægtet med Sumatra-orangutangen, at man må formode, at den også er i højrisikogruppen.
Læs også: Naturbeskyttelse er det bedste værn mod pandemier
Illegale aktiviteter gør orangutangen mere udsat
Selvom forekomsten af ACE-2 receptoren på overfladen af arvematerialets celler er en indikator for, om et dyr kan blive smittet af coronavirusset, er det ikke alene det, der afgør, om dyret rent faktisk bliver smittet.
Et eksempel er minken, som optræder som ’lav risiko’ i studiet, men alligevel er mange besætninger på minkfarme blevet ramt af coronavirus. Det skyldes, at det har en stor betydning i hvor høj grad, et dyr eller mennesker bliver eksponeret for virusset. Dyr der har tæt kontakt med mennesker, er altså mere udsatte. Derfor advarer Hanne Gürtler mod illegale aktiviteter i regnskoven, som kan tvinge vildtlevende orangutanger tættere på mennesker.
”Tæt kontakt mellem mennesker og vildtlevende orangutanger kan få katastrofale følger, når der er tale om en så udsat art. Det er derfor helt afgørende, at vi får bremset ulovlige aktiviteter i skovområderne i Indonesien, der presser orangutangerne tættere på mennesker. Som følge af COVID-19 ser vi desværre en stigning i illegale aktiviteter i regnskovene, som gør orangutangerne endnu mere udsatte,” siger Hanne Gürtler.
Særlig indsats på rehabiliteringscentrene
På rehabiliteringscentrene er de forældreløse orangutanger dog helt afhængige af kontakt med mennesker og det øger risikoen for smitte.
”Vi og vores indonesiske partnere har fra begyndelsen af coronakrisen været opmærksomme på denne trussel, og derfor er centrene i øjeblikket lukket ned for alle andre end det mest nødvendige personale, der alle testes jævnligt og bærer beskyttelsesudstyr. Herudover har vi iværksat en indsats i landsbyerne omkring rehabiliteringscentret for at bremse smitten. Det skal forhindre smitten i at brede sig til centeret, og samtidig beskytte lokalbefolkningen. Det nye studie bekræfter, at disse indsatser er helt nødvendige,” siger Hanne Gürtler.
Læs mere: Coronahjælp til orangutanger og lokalbefolkning: Her er vores indsatser mod COVID-19
