Da en beboer i landsbyen Pangkoh i Pulang Pisau distriktet overlod Monita  til de lokale myndigheder, var hun bare tre måneder gammel.

Ifølge landsbyboeren havde han fundet hende alene i et stykke skov i nærheden af en oliepalmeplantage og besluttet at tage hende med hjem. Monita boede hos ham og hans familie i flere dage, hvor hun blev badet og iklædt tøj som var hun en menneskebaby.

Der er håb for Monitas fremtid

I dag går Monita i Nyaru Mentengs skovskole. Hun bliver bedre og bedre til at klatre og er specielt glad for at lege i kurvene og hængekøjerne - gerne sammen med vennen Baun. Her kan du se en video med Monita, lige efter ankomsten til Nyaru Menteng:

Monita på klinikken da hun ankom  til centret
Monita på klinikken da hun ankom til centret
Monitas første dag på centret
Monitas første dag på centret
Al klatring starter i det små
Al klatring starter i det små

Du kan hjælpe Monita det sidste stykke vej tilbage til det liv som vild orangutang i beskyttet regnskov, hun fortjener, ved at adoptere hende.

FAKTA OM MONITA

Køn: hun
Center: Nyaru Menteng
Ankomst: 9. juni 2018
Alder ved ankomst: 3 mdr.

Når du adopterer Monita får du med det samme et adoptionsbevis på hende og hele historien om hendes liv frem til nu pr. email.

Derudover sender vi løbende opdateringer om Monitas liv og udvikling til dig, så du kan følge hendes liv på Nyaru Menteng. Du vil få et indblik i de faser, hun skal igennem for blive klar til at leve i regnskoven på egen hånd en dag. Du hører om, hvordan hun trives og udvikler sig og hverdagens genvordigheder og successer.

Hvad går din støtte til, når du adopterer?

Alle orangutangerne på centrene.
Din adoption er symbolsk, hvilket vil sige, at du ikke blot hjælper Monita, men også alle de andre orangutanger på rehabiliteringscentrene på Borneo.

Redning af forældreløse orangutanger. 
Du bidrager til arbejdet på Borneo med at redde, rehabilitere og genudsætte forældreløse orangutanger og sikre regnskov, som de kan vende tilbage til.

Forebyggelse gennem oplysning. 
Du bidrager til oplysningsarbejdet for at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder og arbejdet for at eliminere truslerne mod orangutangen.

Red Orangutangen (CVR nr. 36995947) er godkendt som almenvelgørende fond af Skatteministeriet, og som følge af ligningsloven vil donationer, løbende ydelser og gaver til Red Orangutangen betyde fradragsret til giveren. I 2024 udgør det maksimale skattefradrag for privatpersoner 18.300 kr.

MØD

de andre orangutanger