Vuggestuen

I skovvuggestuen får orangutangerne mest mulig omsorg og afprøver for første gang kunsten at klatre i træer.

Tæt kontakt

De helt små orangutanger op til to år bor i babyhuset og går i skovvuggestue hver dag. De har tæt kontakt med deres menneske-babysittere og hænger gerne på ryggen af dem det meste af tiden. Orangutangerne har dog også glæde af hinanden. De leger på vuggestuens legeplads. Først på græsset og siden også i de 2-3 meter høje træer.

Leg og læring

I naturen hænger unger i denne alder på deres mor det meste af døgnet. Men de begynder også at udforske træerne alene. I skovvuggestuen begynder de små orangutanger derfor også så småt at svinge sig frem og tilbage i grenene. På den måde udvikler de deres motorik. Orangutangernes fangeleg er effektiv læring.

Vasketøjskurve som reder

I naturen ville orangutanger sove med deres mor i en rede i trækronerne. I babyhuset bliver orangutangerne puttet i vasketøjskurve med tæpper og puder. Babysitterne sover hos dem, og de små får mælk med få timers mellemrum ligesom menneskebabyer.

Se video om livet på Nyaru Menteng