Valentino ankom på Valentinsdag, og det var derfor han fik sit navn. Men der var ikke nogen, der havde regnet med, at han ville leve så lidt op til det, som han gør.

Efterladt på en flodbred

Da vores partner modtog Valentino, var han en lille skrøbelig unge på kun 5-6 måneder. Rehabiliteringscenterets redningshold var blevet tilkaldt til en landsby på den centrale del af Borneo. Her havde en lastbilschauffør spottet en ensom og forladt orangutangunge på en flodbred. Da en orangutangmor aldrig vil forlade sin unge, så frygter vi, at det værste er sket med hende. Derfor tog redningsholdet ham med tilbage til centeret, hvor han efter intens pleje igen fik mod på livet.

En frisk lille bisse

Valentino er netop rykket op i skovskolen til de lidt større orangutanger. Her er han en rigtig drillepind. En dag listede han sig ind på orangutangen, Lucy, der lå i en kurv og sov. Han tog beslutsomt fat om kurven og vendte den på hovedet med Lucy inden i. Han skyndte sig selvfølgelig væk fra åstedet, så hurtigt som de små ben kunne bære. Han elsker at lege og glemmer ofte sin middagslur, fordi han er optaget af at klatre i de små træer eller hoppe rundt i gyngerne med sine gode venner.

Har et ømt punkt for personalet

Selvom Valentino er mere drilagtig end romantisk anlagt i Skovskolen, har han dog kastet sin fulde kærlighed i en vis retning - mod babysitterne. Han har helt klart et ømt punkt for dem. For eksempel kan han finde på at overdynge dem med krammere og nusse dem blødt i hovedbunden, når han slapper af i eftermiddagsheden.

Med hans gå-på-mod er vi sikre på, at han nok skal blive en meget dygtig orangutang, der kan klare sig i naturen.

Billeder af Valentino

https://redorangutangen.dk/wp-content/uploads/2018/06/Valentino-bamse-300x200.jpg

Valentino er en rigtig drillepind, der elsker sit liv i skovskolen.

https://redorangutangen.dk/wp-content/uploads/2018/06/valentino-gryde-300x200.jpg

Intelligent og hurtigtvoksende lille unge, der ankom på Valentinsdag 2015.

https://redorangutangen.dk/wp-content/uploads/2018/06/Valentino-sover-300x200.jpg

Hvis du adopterer Valentino, så sender vi dig et adoptionsbevis, og opdaterer dig på hans udvikling og nyt fra vores arbejde for at redde den kritisk truede orangutang.

Fakta om Valentino

Rehabiliteringscenter: Nyaru Menteng

Ankomst:  14. februar 2015

Alder ved ankomst: 5-6 måneder

Valentino hygger sig med babysitter

Hvad får du som adoptant af Valentino?

  • Et adoptionsbevis og et billede af Valentino.
  • En opdatering hvert kvartal, hvor du hører, hvordan Valentino har udviklet sig siden sidst - den ene i form af en video.
  • Billeder og videoer med Valentino.
  • Et nyhedsbrev hvor du får de seneste nyheder fra Borneo og resultaterne fra arbejdet med at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder.

Hvad går din støtte til, når du adopterer?

  • Alle orangutangerne på centrene. Din adoption er symbolsk, hvilket vil sige, at du ikke blot hjælper Valentino, men også alle de andre orangutanger på rehabiliteringscentrene på Borneo.
  • Redning af forældreløse orangutanger. Du bidrager til arbejdet på Borneo med at redde, rehabilitere og genudsætte forældreløse orangutanger og sikre regnskov, som de kan vende tilbage til.
  • Forebyggelse gennem oplysning. Du bidrager også til oplysningsarbejdet for at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder, samt arbejdet for at eliminere truslerne mod orangutangen.