Det burde handle om at redde orangutangerne

Ophøret af samarbejdet med Lone Dröscher Nielsen

På de sociale medier og i pressen verserer i øjeblikket historier om ophøret af samarbejdet mellem Red Orangutangen og Lone Dröscher Nielsen, som vi gerne vil korrigere.

Red Orangutangen har ikke ønsket at medvirke i pressens dækning af sagen, da der er tale om en personalesag.

Red Orangutangen er en dansk organisation. Den har aldrig været ledet af Lone Dröscher Nielsen. Red Orangutangen støtter BOS Foundation, der er Red Orangutangens indonesiske samarbejdspartner.

Lone Dröscher Nielsen har tidligere været ansat af BOS Foundation. BOS Foundation har i dag 422 ansatte, hvoraf 183 er beskæftiget på rehabiliteringscentret Nyaru Menteng. Red Orangutangen er den største, finansielle bidragyder til Nyaru Menteng og et afgørende fundament for driften af centret.

Det er BOS Foundation, som har ønsket, at Lone Dröscher Nielsen fremover ikke blev involveret i arbejdet på Nyaru Menteng på samme vis som tidligere.

Red Orangutangen anerkender den utroligt store indsats Lone Dröscher Nielsen har ydet for orangutangerne på Borneo, hendes centrale rolle i at sætte orangutangens situation på dagsordenen i Danmark, og dermed de mange danske støtter af Red Orangutangen.

Red Orangutangen har brugt mange ressourcer på at afsøge forskellige muligheder for Lone Dröscher Nielsens fremadrettede involvering i projekterne på Borneo gennem Red Orangutangen. Det har desværre ikke været muligt indenfor rammerne af samarbejdet mellem Red Orangutangen og BOS Foundation at finde en løsning, som imødekommer Lone Dröscher Nielsens krav og forventninger, og som samtidig tilgodeser at Nyaru Menteng er og altid har været et BOS Foundation center.

Det, at Lone Dröscher Nielsen ikke har besøgt Nyaru Menteng i 3 år, betyder ikke, at dyrevelfærden ikke løbende er blevet evalueret og fortsat til stadighed evalueres. Red Orangutangen har et tæt samarbejde med BOS Foundation og er i løbende dialog med ledelsen og centrale medarbejdere på de forskellige projekter om sikring af de bedst mulige standarder, herunder velfærden for de mange orangutanger på rehabiliteringscentrene. Red Orangutangen besøger selv jævnligt de projekter på Borneo, som støttes økonomisk. Vi samarbejder herudover med en lang række organisationer og eksperter, nationalt og internationalt, for at sikre den bedste praksis på området. Indtil nu er der ikke påpeget forhold, hvor der er eller har været problemer med dyrevelfærden.

Red Orangutangen har i den senest udgivne (maj 2018) årsrapport for 2017 fortalt om ovenstående forhold i respekt for de hensyn, som organisationen skylder en nu tidligere medarbejder.

Den økonomiske støtte til BOS Foundation og projekter direkte på Borneo har udgjort 52 % i 2015, 62% i 2016 og 55% i 2017 af Red Orangutangens indsamlede midler. I 2017 brugte Red Orangutangen 3,7 mio. kr. svarende til 22% af de indsamlede midler på servicering af støtter og indsamlingsaktiviteter, og isoleret set gik de 5 % af udgifterne til administration. Red Orangutangen er på niveau med øvrige tilsvarende indsamlingsorganisationer i forhold til administrationsprocent m.v. Alle indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med god praksis på området.

Red Orangutangen mener, at det er de nu kritisk truede orangutanger, der skal være i centrum, og ikke de i sagen involverede personer. Det er orangutangernes overlevelse, som altid har været, og fortsat vil være vores fokus.

 

Udtalelse fra BOS Foundation

BOS Foundation statement, 3. juli 2018

https://redorangutangen.dk/wp-content/uploads/2018/05/BOS1-300x200.png

"BOS Foundation is dedicated to saving the critically endangered Bornean orangutan from extinction, through orangutan rescue, rehabilitation, reintroduction, and in-situ conservation of their habitat.

An enormous team effort is required to maintain and build on BOS Foundation’s successes. This team is composed of our 420 staff in Indonesia, our international Partner Organisations, environmentally-minded corporations, Indonesian government stakeholders, like-minded non-profits, and our many donors and supporters around the world.

Save the Orangutan (Red Orangutangen) is one such important Partner Organisation. Their valuable, trusted, and consistent support to BOS Foundation is maintained by a formal agreement, as is all the support that BOS Foundation receives from our Partner Organisations. Save the Orangutan remains the only official Partner of BOS Foundation in the countries where Save the Orangutan is present.

While BOS Foundation acknowledges and appreciates the contribution of Lone Dröscher Nielsen to the orangutan conservation effort during her previous work with BOS Foundation, we must state that both Lone Dröscher Nielsen and Orangutan Land Trust currently do not have a formal agreement with BOS Foundation.

Donations to BOS Foundation in the form of adoptions of orangutans under the care of BOS Foundation, can only be made to BOS Foundation, their Partner Organisations, and other organisations with whom BOS Foundation has an active formal agreement."

- Jamartin Sihite (CEO) & Bungaran Saragih (Chair), BOS Foundation

Se dansk oversættelse og original af udtalelsen her>>